Eksempler
Denne side samler dokumenterede eksempler på redaktionelle fejl, manglende kontekst, ubalancerede kilder og metodiske problemer i DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten og relaterede emner. Eksemplerne stammer fra tv-udsendelser, radio og webartikler og dækker perioden fra 7. oktober 2023 op til i dag.
Eksemplerne viser, at problemet ikke består af en enkelt fejl. Det handler om et mønster. Mange mindre, men væsentlige, udeladelser, unøjagtigheder og skævheder, som tilsammen skaber indtryk af en redaktionel praksis, hvor bestemte vinkler dominerer, og hvor kildekritik er fraværende eller ikke fremstår tydeligt.
Hvert af de 50 eksempler er forsynet med reference til de kriterier, som en uvildig undersøgelse bør arbejde ud fra. Det gør det muligt at se, hvor mønstre optræder, og hvilke områder af DR’s journalistiske praksis, der kræver særlig opmærksomhed.
Eksemplerne er inddelt i tematiske kategorier, der afspejler forskellige typer af journalistiske problemstillinger i DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten. Inddelingen har til formål at skabe overblik og gøre det tydeligt, om der er tale om faktuelle fejl, mangelfuld kildekritik, upræcis brug af juridiske begreber, væsentlige udeladelser af kontekst, redaktionel framing eller strukturelle forhold som habilitet og redaktionelle standarder. Kategoriseringen skal ikke læses som en vurdering af journalisternes intentioner, men som en systematisk opdeling af efterprøvelige forhold i dækningen, der samlet set kan belyse, om journalistikken lever op til public service-forpligtelserne om alsidighed, uafhængighed og proportionalitet.
Kategorier
1. Upræcis eller misvisende brug af juridiske begreber
2. Mangelfuld kildekritik og kildeangivelse
3. Redaktionel framing og sproglige valg
4. Udeladelser og manglende væsentlig kontekst
5. Faktuelle fejl og misinformation
6. Habilitet, rolleblanding og redaktionelle standarder
Indhold
1. Upræcis eller misvisende brug af juridiske begreber
1.1 “Besættelsen af Vestbredden er ulovlig”
1.2 “Vestbredden er ulovligt besat”
1.3 “ICJ har afgjort spørgsmålet”
1.4 “Angreb kan udgøre en krigsforbrydelse”
1.5 “Israels angreb på Iran er ulovligt”
1.6 “Angreb omtales som mulig krigsforbrydelse”
2. Mangelfuld kildekritik og kildeangivelse
2.1 “92 procent af de dræbte er civile”
2.2 Indbyrdes modstridende tabstal fra Hamas på dr.dk
2.3 TV-Avisen: Alle dræbte i Gaza er civile
2.4 Video på dr.dk: Alle dræbte i Gaza er civile
2.5 DR formidler fortsat Hamas’ tabstal uden Israels estimater
2.6 DR beskylder Israel for drab på 800 civile uden dokumentation
2.7 Hamas’ tabstal brugt til krigsforbrydelsesanklage
2.8 Gentagelse af kendt fejlagtigt tabstal
3. Redaktionel framing og sproglige valg
3.1 Israel planlægger at beholde halvdelen af Gaza
3.2 Hospitaler i Gaza fremstillet som ensidigt militære mål
3.3 Dokumentar med ensidig kritik af Netanyahu
3.4 “Trods våbenhvile: Israel angriber Libanon”
3.5 “Trumps Gaza-plan” gengivet i forenklet form
3.6 Hamas’ mål beskrevet som en stat i Gaza
3.7 Alvorlig anklage om “etnisk udrensning” fremsat uden dokumentation
3.8 Påstand om israelsk folkemord formidles uden tilstrækkelig dokumentation eller modvægt
4. Udeladelser og manglende væsentlig kontekst
4.1 Falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
4.2 Ingen grænser for palæstinensisk stat fastlagt i 1967
4.3 Endnu en falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
4.4 En “rabiat” jøde angivet som årsag til Oslo-processens kollaps
4.5 Steffen Kretz misinformerer om bosættelser og tostatsløsning
4.6 Hamas’ mål beskrevet uden henvisning til organisationens charter
4.7 Hamas fremstillet som tilhænger af tostatsløsning
5. Faktuelle fejl og misinformation
5.1 “Hungersnød i Gaza” illustreret med fotos af alvorligt syge børn
5.2 “80 procent af verdens sultende er i Gaza”
5.3 “Hungersnøden har spredt sig i Gaza”
5.4 “14.000 spædbørn risikerer at dø inden for 48 timer”
5.5 “FN: Hungersnød i Gaza”
5.6 “Nødhjælpen når ikke frem”
6. Habilitet, rolleblanding og redaktionelle standarder
6.1 Ekspert med tydelig Israel-kritisk profil anvendes gentagne gange
6.3 “Israel vil fordrive palæstinensere”
6.4 DR formidler alvorlig anklage mod Israel uden dokumentation eller modspil
6.5 “Israel planlægger at beholde halvdelen af Gaza”
6.6 Israel omtalt som den primære aggressor
6.10 “Det tyder på, at Israel begår systematiske krigsforbrydelser”
6.11 Historisk vildledning om palæstinensisk opbakning til tostatsløsningen
6.12 Opfordring til våbenboykot uden redaktionel afstand
6.13 “Israel har startet angrebskrige”
6.14 Omtale af Netanyahus retssag uden centrale præciseringer
1. Upræcis eller misvisende brug af juridiske begreber
1.1 “Besættelsen af Vestbredden er ulovlig”
På Danmarks Radios liveblog den 9. november 2023 skriver DR-journalist Rasmus Christiansen, at Vestbredden er ulovligt besat af Israel. Tilsvarende formuleringer forekommer gentagne gange i artikler og notitser på dr.dk.
Formuleringen giver indtryk af, at Vestbreddens status er entydigt afgjort i international ret. Det er imidlertid et omstridt juridisk spørgsmål. FN’s Sikkerhedsråds resolution 242 fra 1967, som udgør et centralt retsgrundlag for fredsprocessen, fastslår ikke, at Israel er forpligtet til at trække sig fuldstændigt tilbage fra områderne uden en forhandlet fredsaftale. Resolutionen knytter tilbagetrækning sammen med etablering af sikre og anerkendte grænser.
Efter en klage erkendte DR Udlands nyhedschef den 15. november 2023, at den kategoriske formulering var misvisende, og bragte en beklagelse under “Fejl og fakta”. Senere, den 23. december 2023, blev beklagelsen imidlertid omformuleret, så DR igen åbnede for at beskrive Vestbredden som ulovligt besat, forudsat at der blev henvist til kilder, der støtter dette synspunkt.
Denne tilgang betyder, at DR i praksis præsenterer et juridisk og politisk omstridt spørgsmål som et fastslået faktum. Det gælder blandt andet i yderligere liveblog-notitser, hvor formuleringen gentages, også i sammenhænge hvor Vestbreddens status ikke er hovedemnet.
Sagen blev anket til DR’s brugerredaktør, som anerkendte, at betegnelsen af Vestbredden som “palæstinensisk område” var uheldig, men gav ikke klager medhold i øvrigt. DR henviser samtidig til en rådgivende udtalelse fra FN’s Internationale Domstol (ICJ), selvom domstolen selv understreger, at udtalelsen ikke er juridisk bindende.
Samlet rejser sagen spørgsmål om præcision i brugen af juridiske begreber, sondringen mellem bindende folkeret og rådgivende vurderinger samt DR’s håndtering af rettelser og redaktionel praksis, når omstridte juridiske spørgsmål formidles som konstaterede forhold.
Relevante kriterier:
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst*
10. Historisk fremstilling af konflikten
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-vaabenhvile-i-gaza
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/omtale-af-vestbredden-var-kategorisk
https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/scres24228196729.pdf
https://www.icj-cij.org/case/186
https://www.icj-cij.org/statute
https://www.un.org/unispal/document/auto-insert-185241/
1.2 “Vestbredden er ulovligt besat”
I en notits på DR’s liveblog den 18. marts 2025 anvender DR-journalist Sean Coogan i overskriften formuleringen: “FN: Israel skruer op for annekteringen af Vestbredden.” I den tilhørende tekst gengives desuden vurderingen, at Vestbredden “ifølge international lov er ulovligt besat af Israel”.
Formuleringen præsenterer spørgsmålet om Vestbreddens folkeretlige status som et entydigt juridisk faktum. Spørgsmålet er imidlertid omstridt i folkeretten og genstand for forskellige juridiske fortolkninger. FN’s Internationale Domstol (ICJ) afgav den 19. juli 2024 en rådgivende udtalelse, hvori domstolen vurderede de israelske bosættelser på Vestbredden som ulovlige. Domstolen understregede samtidig, at udtalelsen er rådgivende og ikke juridisk bindende.
Samtidig har FN’s Sikkerhedsråd gennem flere resolutioner, herunder resolution 242 fra 1967, fastlagt, at territoriale spørgsmål mellem Israel og dets naboer skal afgøres gennem forhandlinger, og at tilbagetrækning er knyttet til etableringen af sikre og anerkendte grænser. Sikkerhedsrådets resolutioner er bindende for FN’s medlemsstater og udgør en central del af det folkeretlige grundlag for konfliktens regulering.
I notitsen på DR’s liveblog fremgår denne sondring mellem bindende og ikke-bindende folkeretlige vurderinger ikke tydeligt. Der redegøres heller ikke for, at der eksisterer flere juridiske positioner vedrørende Vestbreddens status, eller for hvordan ICJ’s rådgivende udtalelse forholder sig til tidligere og fortsat gældende resolutioner fra Sikkerhedsrådet.
Efter en klage svarede DR Udland den 19. marts 2025, at DR Nyheder betragter Den Internationale Domstol som den højeste autoritet i spørgsmål om international lov, også i tilfælde hvor domstolens vurderinger er ikke-bindende. Svaret præciserer ikke, hvordan DR i sin journalistiske praksis skelner mellem rådgivende udtalelser og bindende folkeret, eller hvordan denne sondring bør fremgå for brugerne i den løbende nyhedsformidling.
Eksemplet rejser dermed et journalistisk spørgsmål om præcis anvendelse af juridiske begreber, tydelig formidling af folkeretlig uenighed samt håndtering af klager og opfølgning, når juridisk komplekse forhold fremstilles i korte nyhedsformater som liveblogs.
Relevante kriterier
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
10. Historisk fremstilling af konflikten
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-vaabenhvile-i-gaza?focusId=9296867
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fns-domstol-har-kaldt-israelske-besaettelser-ulovlige-nu-skal-skruen-strammes-mener
https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/scres24228196729.pdf
https://www.icj-cij.org/case/186
https://www.icj-cij.org/statute
https://www.un.org/en/about-us/un-charter
1.3 “ICJ har afgjort spørgsmålet”
I DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten omtales FN’s Internationale Domstols (ICJ) rådgivende udtalelse flere steder på en måde, der kan give indtryk af, at domstolen endeligt har afgjort centrale juridiske spørgsmål vedrørende Israels handlinger. Formuleringerne anvendes uden konsekvent præcisering af, at der er tale om en rådgivende udtalelse og ikke en juridisk bindende dom.
ICJ afgav den 19. juli 2024 en rådgivende udtalelse efter anmodning fra FN’s Generalforsamling. Domstolen understregede i den forbindelse, at udtalelsen ikke er bindende for stater, men har karakter af juridisk rådgivning. Denne sondring mellem rådgivende udtalelser og bindende afgørelser er central i folkeretten.
I DR’s fremstilling fremgår denne sondring ikke altid tydeligt. ICJ omtales som den afgørende juridiske autoritet, og udtalelsen præsenteres i flere sammenhænge som om den fastlægger gældende international ret, uden samtidig at redegøre for, at der fortsat eksisterer juridisk uenighed, eller at bindende folkeret i denne sammenhæng primært udspringer af FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner.
Sikkerhedsrådets resolutioner, herunder resolution 242, er bindende for FN’s medlemsstater og udgør fortsat en central del af det folkeretlige grundlag for håndteringen af territoriale spørgsmål i konflikten. Forholdet mellem disse resolutioner og ICJ’s rådgivende udtalelse fremstår ikke klart i DR’s dækning.
Eksemplet rejser dermed et journalistisk spørgsmål om præcis anvendelse af juridiske begreber og om tydelig formidling af forskellen mellem bindende retsafgørelser og rådgivende juridiske vurderinger. Når denne forskel ikke fremgår klart, kan brugerne få indtryk af, at et omstridt juridisk spørgsmål er endeligt afgjort, selv om det ikke er tilfældet.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
4. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.icj-cij.org/case/186
https://www.dr.dk/nyheder/udland
https://peacemaker.un.org/sites/default/files/document/files/2024/05/scres24228196729.pdf
1.4 “Angreb kan udgøre en krigsforbrydelse”
I en artikel på dr.dk den 19. september 2024, to dage efter Israels personsøgerangreb mod Hizbollah i Libanon, udtaler chefkonsulent ved Center for Operativ Folkeret på Forsvarsakademiet, Ulrik Graff, at angrebet udgør en krigsforbrydelse. Udtalelsen gengives som en kategorisk juridisk vurdering af angrebets karakter.
På tidspunktet for udtalelsen forelå der begrænset offentlig information om angrebets konkrete omfang, herunder om eventuelle civile tab. Den juridiske vurdering fremstår baseret på antagelser om proportionalitet og vilkårlighed, uden at det i artiklen tydeliggøres, hvilke faktuelle forudsætninger vurderingen bygger på, eller hvilke usikkerheder der knytter sig til datagrundlaget på dette tidlige tidspunkt.
I samme artikel inddrager DR vurderinger fra Human Rights Watch og FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Disse kilder udtaler sig ligeledes kritisk om angrebets lovlighed. Artiklen indeholder derimod ikke vurderinger fra andre juridiske eksperter eller militærfaglige kilder med alternative fortolkninger af folkeretten eller af de foreliggende oplysninger.
Der gives heller ikke plads til samtidig genmæle fra den angrebne part eller til en redegørelse for, hvordan folkeretten behandler juridiske vurderinger, der foretages, før de faktiske omstændigheder er tilstrækkeligt klarlagt. Dermed kan den juridiske vurdering fremstå som en fastslået kendsgerning frem for som en foreløbig fortolkning baseret på begrænset information.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om, hvordan juridiske vurderinger af militære handlinger formidles i nyhedsartikler, særligt i den tidlige fase efter en hændelse, hvor faktagrundlaget endnu er uafklaret. Det gælder både tydelig markering af usikkerhed, præsentation af flere juridiske perspektiver og adskillelse mellem vurdering og konstatering.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ekspert-eksploderende-elektronik-i-libanon-vaere-et-brud-paa-krigens-love
https://www.timesofisrael.com/outgoing-human-rights-watch-senior-editor-blasts-groups-infected-work-on-israel/
1.5 “Israels angreb på Iran er ulovligt”
I en notits på DR’s liveblog den 13. juni 2025, på den første dag af Israels militære angreb mod Iran, anvender DR overskriften: “Israels angreb mod Iran er en ulovlig aggression”. Overskriften bygger på en juridisk vurdering fra chefkonsulent ved Center for Operativ Folkeret på Forsvarsakademiet, Ulrik Graff.
I artiklen udtaler Ulrik Graff, at folkeretten som udgangspunkt forbyder stater at anvende magt mod andre stater, medmindre der er tale om selvforsvar, og at han i dette tilfælde ikke vurderer, at betingelserne for selvforsvar er opfyldt. Denne vurdering gengives uden samtidig præcisering af, at der er tale om én juridisk fortolkning blandt flere, og uden redegørelse for de kriterier og faktuelle forudsætninger, der ligger til grund for vurderingen.
Artiklen indeholder ikke oplysninger om, at andre internationale aktører og regeringsledere på samme tidspunkt vurderede situationen anderledes, herunder at Israels handlinger kunne anses som selvforsvar i lyset af Irans rolle i konflikten og den regionale sikkerhedssituation. Denne kontekst fremgår ikke af dækningen.
Der gives heller ikke samtidig genmæle eller alternative juridiske vurderinger, som kunne belyse, hvordan folkeretten fortolkes forskelligt i relation til præventivt selvforsvar, statslige trusler og igangværende fjendtligheder. Dermed kan den juridiske vurdering fremstå som en konstatering af gældende ret snarere end som en omstridt fortolkning.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om anvendelsen af juridiske begreber i overskrifter og indledende formuleringer, herunder hvordan vurderinger fra enkelte eksperter præsenteres, og om læseren i tilstrækkelig grad gøres opmærksom på juridisk uenighed, kontekst og alternative perspektiver i dækningen af internationale konflikter.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
Referencer
https://www.dr.dk/tjenester/kimaira/article-by-path/nyheder/udland/live-israel-angriber-iran?focusId=9726038
https://www.timesofisrael.com/eu-chief-blames-iran-for-conflict-but-says-she-told-netanyahu-diplomacy-best-solution/
https://www.timesofisrael.com/6-dead-including-2-children-in-iranian-missile-strike-on-bat-yam-apartment-building/
https://www.timesofisrael.com/what-are-these-wars-for-arab-israeli-city-of-tamra-shattered-by-iran-strike/
1.6 “Angreb omtales som mulig krigsforbrydelse”
I en artikel på dr.dk den 8. juni 2025, skrevet af Jonatan Robbert Larsen, omtales israelske militære handlinger i Gaza som mulige krigsforbrydelser. Artiklen refererer blandt andet til vurderinger fra militærekspert ved Forsvarsakademiet, Ulrik Graff, som betegner et israelsk luftangreb som en “mulig krigsforbrydelse”, med henvisning til proportionalitetsprincippet i krigens folkeret.
I artiklen fremgår der imidlertid ikke konkret dokumentation for, at proportionalitetskravet ikke skulle være overholdt i det nævnte angreb. Det konkrete eksempel, der omtales, beskrives som et angreb på en bygning, hvorfra israelske soldater ifølge artiklen var blevet beskudt. Der redegøres ikke nærmere for de faktiske omstændigheder, som ligger til grund for vurderingen af proportionalitet, herunder oplysninger om militært mål, alternative handlemuligheder eller vurdering af militær nødvendighed.
Ud over ekspertvurderingen gengiver artiklen udsagn fra DR’s mellemøstkorrespondent, som henviser til israelske soldaters beretninger som bekræftelse på, at Israel gentagne gange begår krigsforbrydelser. Disse beretninger fremstår anonyme, og artiklen redegør ikke for deres dokumentationsgrundlag eller for, hvordan oplysningerne er blevet verificeret.
Artiklen indeholder ikke samtidige modgående vurderinger fra andre militærfaglige eller juridiske eksperter, ligesom der ikke gives genmæle fra den part, der anklages. Dermed præsenteres alvorlige juridiske anklager uden, at læseren får indblik i eventuelle alternative fortolkninger af folkeretten eller i uenighed om de faktiske forudsætninger.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om anvendelsen af juridiske begreber som “krigsforbrydelse” i situationsbeskrivelser, hvor faktagrundlaget er begrænset eller omstridt, samt om balancen mellem konstaterende fremstilling og tydelig markering af, at der er tale om vurderinger og fortolkninger.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Mangelfuld kildekritik og kildeangivelse
2.1 “92 procent af de dræbte er civile”
I en artikel på dr.dk den 5. december 2023 viderebringer DR-journalist Sean Coogan oplysninger fra Hamas om, at 69 procent af de dræbte i Gaza består af kvinder og børn. Oplysningen præsenteres uden nærmere redegørelse for datagrundlag, opgørelsesmetode eller definition af kategorierne civile og kombattanter.
Formuleringen indebærer, at andelen af civile blandt de dræbte kan udgøre op mod 92 procent, hvis man forudsætter, at civile kvinder og mænd rammes nogenlunde tilfældigt. Et sådant estimat fremstilles imidlertid uden metodiske forbehold og uden diskussion af, hvordan opgørelsen forholder sig til militante gruppers tab, eller til de særlige udfordringer ved at opgøre tabstal i en igangværende krig.
Hamas er part i konflikten og har en åbenlys interesse i, hvordan tabstal fremstilles internationalt. I tidligere konflikter har der været betydelig uenighed om organisationens opgørelser, herunder om adskillelsen mellem civile og kombattanter. Denne kontekst fremgår ikke af artiklen, ligesom der ikke redegøres for usikkerheder forbundet med Hamas’ tal.
Samme dag blev journalisten gjort opmærksom på Israels estimat om, at omkring 5.000 Hamas-krigere på daværende tidspunkt var blevet dræbt, svarende til cirka en tredjedel af det samlede antal dræbte, som Hamas selv rapporterede. Dette estimat blev ikke inddraget i artiklen. Journalisten begrundede fravalget med, at der var tale om anonyme meldinger og ikke en officiel udmelding fra Israels forsvar.
Artiklen indeholder dermed alene Hamas’ opgørelse af tabstal, uden at alternative vurderinger præsenteres, og uden at læseren gøres opmærksom på de betydelige metodiske og kildekritiske udfordringer, der knytter sig til sådanne tal i en aktiv konflikt.
Senere har DR’s brugerredaktør forholdt sig kritisk til denne praksis. I en klumme skriver han, at hvis DR skal leve op til intentionerne om skærpet kildekritik i krigsdækningen, bør DR som udgangspunkt tilstræbe at inddrage Israels vurderinger, hver gang dødstal fra Hamas-myndighederne bringes.
Eksemplet rejser således et journalistisk spørgsmål om kildekritik over for konfliktparter, om tydelig formidling af usikkerheder ved tabstal samt om balancen mellem partsoplysninger, når der rapporteres om civile og militære tab i krig.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/uhoert-hoeje-doedstal-i-gaza-efter-60-dages-krig-israel-prioriterer-militaer-succes
https://www.timesofisrael.com/liveblog_entry/idf-officials-15000-likely-killed-in-gaza-since-start-of-war-5000-of-them-are-hamas/
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/klummen/israels-holdning-til-doedstal-i-gaza-er-vaesentlig-faa
2.2 Indbyrdes modstridende tabstal fra Hamas på dr.dk
I et opslag på en liveblog på dr.dk den 28. januar 2024 viderebringer DR-journalist Morten Top tabstal fra Hamas, hvorefter 11.000 børn og 7.500 kvinder angiveligt er blevet dræbt ud af i alt 26.422 dræbte i Gaza. Oplysningerne gengives uden metodisk redegørelse for, hvordan tallene er opgjort, eller hvordan kategorierne børn, kvinder, civile og kombattanter er defineret.
Hvis civile rammes nogenlunde tilfældigt, indebærer oplysningen om antallet af dræbte kvinder og børn, at det samlede antal civile dræbte – inklusive mænd – næsten svarer til det samlede rapporterede dødstal. Det efterlader et meget begrænset antal dræbte Hamas-krigere, hvilket fremstår uforeneligt med konfliktens karakter og med andre samtidige vurderinger.
Artiklen forholder sig ikke til denne indre inkonsistens i tallene, og der gøres heller ikke opmærksom på, at Hamas’ opgørelser ikke kan verificeres uafhængigt. Samtidig udelades Israels daværende estimat om, at omkring 9.000 Hamas-krigere var blevet dræbt, svarende til omtrent en tredjedel af det samlede antal dræbte. Dermed præsenteres læseren alene for én parts opgørelse uden kontekstualisering eller sammenligning.
Eksemplet illustrerer, at DR viderebringer indbyrdes modstridende tabstal fra samme kilde uden at forklare uoverensstemmelserne, uden at korrigere eller nuancere oplysningerne, og uden at inddrage alternative vurderinger, som kunne give publikum et mere fyldestgørende billede af usikkerhederne ved tabstallene.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder
2.3 TV-Avisen: Alle dræbte i Gaza er civile
I TV-Avisen den 23. januar 2024 oplyser DR, at “mindst 25.490 civile palæstinensere [har] mistet livet” i den aktuelle krig i Gaza. Oplysningen præsenteres uden samtidig redegørelse for, at tallet dækker det samlede antal dræbte, som rapporteret af Hamas, og uden at der skelnes mellem civile og kombattanter.
Tallet, som i øvrigt ikke er uafhængigt verificeret, anvendes dermed som en opgørelse over civile tab, selv om det ifølge både israelske vurderinger og internationale analyser også omfatter dræbte militante. Israel har på dette tidspunkt vurderet, at omkring 9.000 militante palæstinensere er blevet dræbt, svarende til cirka en tredjedel af det samlede dødstal, som Hamas selv rapporterer. Denne kontekst fremgår ikke af indslaget.
TV-Avisens formulering indebærer, at samtlige dræbte i Gaza omtales som civile, uden at seeren gøres opmærksom på usikkerhederne ved tallene, på kildegrundlaget eller på den centrale sondring mellem civile og kombattanter. Dermed videreformidles en væsentligt forenklet og misvisende fremstilling af tabstallene.
Den 8. februar 2024 offentliggjorde DR under “Fejl og fakta” på dr.dk en beklagelse over, at man i TV-Avisen havde omtalt alle de – ifølge Hamas – angiveligt dræbte personer i Gaza som civile. Beklagelsen bekræfter, at der i den oprindelige udsendelse blev anvendt en upræcis og fejlagtig betegnelse, uden at nødvendige forbehold eller forklaringer blev givet på udsendelsestidspunktet.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om korrekt brug af begreber, kildekritik over for konfliktparter samt tydelig formidling af usikkerhed og metode, når tabstal fra en krigszone præsenteres i nyhedsudsendelser.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder
Referencer
https://www.timesofisrael.com/the-war-in-numbers-9000-hamas-members-killed-11000-rockets-fired-into-israel/
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/doede-palaestinensere
2.4 Video på dr.dk: Alle dræbte i Gaza er civile
Den 17. oktober 2023 offentliggør DR på sin hjemmeside en såkaldt explainer-video med titlen Hvem er Hamas?. I videoens speak anføres det, at “på få dage har Israel dræbt næsten 2.700 civile”. Oplysningen præsenteres uden kildeangivelse, metodisk redegørelse eller forbehold.
På tidspunktet for publiceringen svarer tallet til det samlede dødstal, som Hamas havde meldt ud fra Gaza. Videoen anvender dermed Hamas’ opgørelse som grundlag, uden at det tydeliggøres, at der er tale om en partsoplysning, og uden at der skelnes mellem civile og kombattanter. Formuleringen indebærer, at samtlige dræbte omtales som civile, selv om der ikke foreligger dokumentation for en sådan opgørelse.
Videoen redegør heller ikke for de betydelige usikkerheder, der knytter sig til tabstal i en igangværende krig, herunder vanskelighederne ved at verificere oplysningerne uafhængigt og ved at klassificere dræbte som civile eller militante. Dermed gives seeren et forenklet og misvisende billede af tabstallene.
Den 3. november 2023 behandlede DR en klage over formuleringerne i explainer-videoen. DR undskyldte og rettede efterfølgende speaken i videoen. Rettelsen fremgår af DR’s side “Fejl og fakta”, hvor det anerkendes, at formuleringen om civile tab var upræcis.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om kildeangivelse, kildekritik og korrekt formidling af usikkerhed, særligt når forklarende videoprodukter anvendes til at formidle komplekse og konfliktfyldte emner til et bredt publikum.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder
Referencer
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/fejl-i-formulering-om-tabstal
2.5 DR formidler fortsat Hamas’ tabstal uden Israels estimater
Efter halvandet års krig viderebringer Danmarks Radio fortsat Hamas’ samlede tabstal fra Gaza uden metodisk redegørelse for opgørelsesgrundlag og uden skelnen mellem civile og kombattanter. Et eksempel er en videopræsentation på dr.dk den 24. marts 2025, hvor det oplyses, at 50.000 mennesker er blevet dræbt. Oplysningen præsenteres uden kildeangivelse ud over den implicitte reference til Hamas’ sundhedsmyndigheder og uden angivelse af usikkerheder.
Samtidig udelades Israels løbende estimater over antallet af dræbte Hamas-krigere, som på dette tidspunkt ligger omkring 20.000. Disse estimater inddrages ikke, selv om de er offentligt tilgængelige og gentagne gange har været genstand for klager til DR. Udeladelsen sker også på trods af en tidligere anbefaling fra DR’s brugerredaktør, Jesper Termansen, om at DR som udgangspunkt bør tilstræbe at inddrage Israels vurderinger, når dødstal fra Hamas bringes.
Den 25. april 2025 svarede DR Nyheder Udland på en klage over den nævnte videopræsentation. I svaret forholder redaktionen sig ikke til spørgsmålet om den manglende rapportering af Israels estimater. Svaret præciserer heller ikke, hvordan DR i praksis håndterer samtidighed, genmæle og kildekritik i relation til tabstal fra parter i en igangværende krig.
Eksemplet rejser dermed et journalistisk spørgsmål om systematisk brug af partsoplysninger, om fravalg af alternative estimater samt om opfølgning og redaktionel læring, når der gentagne gange rejses kritik af samme praksis.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/klummen/israels-holdning-til-doedstal-i-gaza-er-vaesentlig-faa
https://www.dr.dk/drn-video/67e11cddd510ce853e045c0b
https://www.timesofisrael.com/liveblog_entry/gaza-death-toll-tops-50000-since-start-of-war-hamas-health-officials-say/
2.6 DR beskylder Israel for drab på 800 civile uden dokumentation
I en artikel på dr.dk den 26. juli 2025 skriver DR, at “mindst 800 palæstinensere [er] blevet dræbt af israelsk militær i forbindelse med uddeling af nødhjælp fra GHF’s centre siden maj”. Oplysningen tilskrives en FN-kilde, men artiklen redegør ikke for, hvordan påstanden er dokumenteret, eller på hvilket grundlag ansvaret placeres hos israelsk militær.
Af den angivne FN-kilde fremgår det imidlertid ikke, at det er israelsk militær, der har dræbt de nævnte personer. Artiklen tydeliggør heller ikke, om der foreligger uafhængig dokumentation for gerningsmand, hændelsesforløb eller opgørelsesmetode. Dermed præsenteres en alvorlig anklage uden samtidig kildekritisk afklaring af, hvad kilden faktisk dokumenterer, og hvad der er usikkert eller uafklaret.
Efter en klage bragte DR en beklagelse under “Fejl og fakta”, indsatte en præcisering øverst i artiklen og justerede teksten, så det ikke længere fremgår, hvem der formodes at stå bag drabene. Rettelsen bekræfter, at den oprindelige formulering gik videre end det, den citerede kilde kunne underbygge.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om korrekt kildeangivelse, præcis gengivelse af kilders udsagn samt om forsigtighed ved tilskrivning af ansvar i forbindelse med tabstal og voldelige hændelser i en aktiv konflikt.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-chef-verdenssamfundet-viser-ligegyldighed-og-passivitet-over-de-sultende-i-gaza
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/manglende-daekning-i-citeret-kilde-om-situationen-i-gaza
2.7 DR anklager Israel for krigsforbrydelser baseret på ufuldstændige Hamas-tabstal
DR-journalisterne Puk Damsgård og Nanna Muus Steffensen præsenterer i en artikel på dr.dk den 22. august 2025 en reportage produceret af tre eksterne medier med påstanden om, at 83 procent af de dræbte i Gaza er civile. På baggrund af dette tal konkluderes det, at Israel begår krigsforbrydelser.
DR oplyser ikke, at de tre medier bag reportagen er velkendte, særdeles Israel-kritiske medier. Der redegøres heller ikke for væsentlige metodiske forbehold ved datagrundlaget. En israelsk efterretningskilde, som citeres i en af artiklens egne kilder, anfører, at opgørelsen på 8.900 identificerede militante ikke inkluderer Hamas- og PIJ-krigere, som blev dræbt, men ikke kunne identificeres ved navn, hvorfor det reelle antal militante dræbte må antages at være højere. Denne centrale oplysning indgår ikke i DR’s vurdering.
Journalisterne forholder sig heller ikke til den demografiske sammensætning af Hamas’ egne tabstal. Ifølge Hamas er 18.500 af de dræbte børn ud af et samlet tabstal på 53.000. Da børn udgør omtrent halvdelen af Gazas befolkning, og civile rammes vilkårligt, må man tilsvarende antage et omtrent lige så stort antal voksne civile dræbte, hvilket samlet peger på omkring 37.000 civile. Trækkes dette tal fra det samlede tabstal, resterer cirka 16.000 militante, hvilket stemmer overens med Israels egne estimater og peger på et forhold mellem civile og kombattanter omkring 2:1.
Disse simple, men afgørende beregninger foretages ikke af DR, ligesom der ikke henvises til uafhængige demografiske analyser. En omfattende analyse af Hamas’ tabstal fra Henry Jackson Society viser da også en markant overrepræsentation af mænd i den våbenføre alder blandt de dræbte, hvilket yderligere udfordrer påstanden om, at langt størstedelen af de dræbte er civile.
På denne baggrund anvender DR ufuldstændige, uverificerede og metodisk fejlbehæftede tabstal til at underbygge en alvorlig juridisk anklage om krigsforbrydelser mod Israel, uden at foretage tilstrækkelig kildekritik, uden at inddrage væsentlig kontekst og uden at præsentere alternative faglige vurderinger.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
Læs mere
https://www.dr.dk/nyheder/udland/medier-fortrolig-israelsk-opgoerelse-over-draebte-militante-tyder-paa-83-procent-a
https://www.972mag.com/israeli-intelligence-database-83-percent-civilians-militants/
https://henryjacksonsociety.org/wp-content/uploads/2025/04/HJS-Hamas-Casualty-Reports-Report-WEB-correct.pd
3.1 Israel planlægger at beholde halvdelen af Gaza
I en artikel på dr.dk den 28. oktober 2025 skriver DR, at Israel planlægger at beholde den halvdel af Gaza, som den israelske hær på dette tidspunkt kontrollerer i henhold til en indgået våbenhvileaftale. Fremstillingen præsenteres uden dokumentation for, at der foreligger en konkret beslutning, officiel plan eller bindende politisk tilkendegivelse.
Vurderingen baseres på “spekulationer i flere internationale medier” og på udtalelser fra udvalgte eksperter. Artiklen redegør ikke for, hvilke medier der henvises til, hvilket faktuelt grundlag spekulationerne hviler på, eller hvordan de adskiller sig fra verificerbare politiske udmeldinger.
Artiklen tager udgangspunkt i et forslag fra Jared Kushner om at påbegynde genopbygningen af den del af Gaza, som på daværende tidspunkt kontrolleres af Israel, allerede i planens første fase. Forslaget citeres for at have til formål at skabe boliger og arbejdspladser til palæstinenserne i Gaza. Denne begrundelse gengives, men ledsages samtidig af fortolkninger, der antyder, at der kan ligge langsigtede territoriale hensigter bag.
Der redegøres ikke for, at genopbygningsforslaget er betinget af senere faser i aftalen, herunder krav om afvæbning af Hamas, ligesom Hamas’ erklærede afvisning af sådanne krav ikke inddrages. Dermed udelades en central kontekst, som har betydning for forståelsen af planens gennemførlighed.
Eksemplet illustrerer, hvordan sproglige valg og framing kan give indtryk af fastlagt politik, selv om der er tale om fortolkninger og spekulationer frem for dokumenterede beslutninger.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/en-sidebemaerkning-fra-trumps-svigersoen-vaekker-opsigt-vil-israel-saette-sig-paa-halvdelen-af-gaza
https://www.timesofisrael.com/senior-hamas-official-terror-group-cant-commit-to-disarm-is-open-to-3-5-year-truce/
3.2 Hospitaler i Gaza fremstillet som ensidigt militære mål
Den 12. oktober 2023 bringer DR en artikel på dr.dk med overskriften Hospitaler i Gaza er på randen til at kollapse: Israelerne er “fuldt ansvarlige for de sårede”. Artiklen bygger i vidt omfang på udsagn fra Gazas sundhedsministerium, uden at det fremgår, at ministeriet er under fuld kontrol af Hamas, som er part i konflikten.
Et centralt udsagn i artiklen tilskrives en højtstående repræsentant for Hamas, men denne præsenteres udelukkende som “generaldirektør for Gazas sundhedsministerium”. Artiklen indeholder omfattende kritik af Israel, men redegør ikke for kildens tilknytning til en væbnet aktør eller for de interessekonflikter, der knytter sig til brugen af sådanne kilder i krigsdækning.
Artiklen indeholder desuden en billedserie, hvor forholdene på et hospital i Gaza sammenlignes med et hospital i Israel. Sammenligningen sker ved at vise fotos af sårede palæstinensiske børn fra Gaza side om side med billeder af glade hospitalsklovne på et israelsk hospital. Billedvalget bidrager til en stærkt følelsesladet kontrast, uden at der gives kontekst om, at billederne offentliggøres få dage efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, mens et stort antal sårede israelere fortsat behandles på israelske hospitaler.
En klage over artiklen blev den 27. oktober 2023 afvist af DR Nyheder med et standardsvar, der ikke forholdt sig konkret til klagens indhold. Klagen blev herefter indbragt for DR’s brugerredaktør, som den 14. november 2023 gav klager fuldt medhold. I afgørelsen kritiseres blandt andet den manglende kontekstualisering og den tendentiøse billedbrug.
Det fremgår samtidig, at DR Nyheder, efter den oprindelige afvisning af klagen, men før brugerredaktørens behandling, fjernede billederne af de israelske hospitalsklovne fra artiklen. Dermed blev ankeinstansen ikke givet mulighed for at tage stilling til det oprindelige billedmateriale som en del af klagesagen.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om framing, billedbrug og kildepræsentation, herunder om tydelig markering af partsinteresser og om redaktionel håndtering af kritik og efterfølgende ændringer i publiceret materiale.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hospitaler-i-gaza-er-paa-randen-til-kollapse-israelerne-er-fuldt-ansvarlige-de
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/nyheder/lytternes-og-seernes-redaktoer-artikel-om-hospitaler-i
3.3 Dokumentar med ensidig kritik af Netanyahu
Fra den 11. august 2025 viser DR på dr.dk en dokumentarudsendelse i to dele med titlen Horisont: Den israelske korruptionsskandale. Programmet præsenteres som en gennemgang af de retssager, der siden 2016 har verseret mod Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.
Dokumentaren består imidlertid udelukkende af interviews med politiske modstandere af Netanyahu, som fremsætter en række alvorlige påstande om premierministerens handlinger og motiver. Programmet indeholder ikke dokumentation for disse påstande, ligesom der ikke gives plads til modargumenter, juridiske vurderinger eller stemmer, der kan belyse sagerne fra andre perspektiver.
Der medvirker ingen kilder, som repræsenterer Netanyahu selv, hans forsvar eller uafhængige juridiske vurderinger af sagerne. Dermed fremstilles de komplekse og omstridte retssager gennem én dominerende vinkel, uden at seeren får indsigt i sagens substans, bevisførelse eller de juridiske uenigheder, der knytter sig til forløbene.
Programmet anvender således en framing, hvor kritik og anklager fylder markant mere end kontekst, dokumentation og genmæle. Det efterlader et indtryk af fastlagte konklusioner frem for en balanceret journalistisk gennemgang af et politisk og juridisk komplekst emne.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om samtidighed og genmæle, valg af medvirkende kilder samt om, hvorvidt dokumentarformatet anvendes til oplysning eller til ensidig fremstilling.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-den-israelske-korruptionsskandale-_1_2__541507
3.4 “Trods våbenhvile: Israel angriber Libanon”
I en kort nyhedsnotits på dr.dk den 22. marts 2025 kl. 9:53 bringer DR overskriften “Trods våbenhvile: Israel angriber Libanon”. Overskriften og notitsens indledning giver indtryk af, at Israel har brudt en våbenhvile ved at indlede et angreb på Libanon.
Først længere nede i teksten fremgår det, at det israelske luftangreb var en reaktion på raketangreb fra Libanon tidligere samme dag. Her anføres det, at “luftangrebet skulle være en gengældelse for tre raketter, der tidligere på dagen blev sendt ind over den israelske grænse fra Libanon”. Formuleringen præsenterer årsagssammenhængen som usikker, selv om der på tidspunktet for publiceringen forelå klare oplysninger om hændelsesforløbet.
Ifølge offentligt tilgængelige oplysninger affyredes der fem raketter fra det sydlige Libanon mod beboelsesområder i den israelske by Metulla, hvorefter Israel iværksatte et militært modangreb. Denne rækkefølge – et libanesisk angreb efterfulgt af et israelsk svar – fremgår ikke tydeligt af overskrift og indledning, men først senere i teksten og i en form, der nedtoner klarheden i forløbet.
Ved at fremhæve det israelske angreb i overskrift og indledning, og først senere og med sproglige forbehold nævne det forudgående raketangreb, vendes årsag og virkning i notitsens framing. Det kan påvirke læserens umiddelbare forståelse af, hvem der brød våbenhvilen, og hvordan begivenhederne faktisk udspillede sig.
Efter en klage afviste redaktionschefen for DR Nyheder Udland kritikken med henvisning til, at overskriften ikke var ment på den pågældende måde. Samtidig medgav redaktionschefen, at formuleringen “skulle være” burde have været “var”, da der reelt ikke var tvivl om, at det israelske angreb var en direkte reaktion på raketangrebene fra Libanon.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om overskrifters præcision, korrekt gengivelse af årsagssammenhænge samt om tydelig formidling af kontekst i korte nyhedsformater.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/trods-vaabenhvile-israel-angriber-libanon-og-faar-premierminister-til-bringe-alle
https://www.timesofisrael.com/liveblog_entry/idf-said-responding-with-artillery-fire-after-rockets-launched-from-south-lebanon/
3.5 “Trumps Gaza-plan” gengivet i forenklet form
I to artikler på dr.dk den 9. oktober 2025 fremstiller DR Donald Trumps Gaza-plan i en redigeret og selektiv form, som ikke afspejler planens samlede indhold eller prioriteringer. Fremstillingen sker både i en interaktiv præsentation på dr.dk’s mobilversion og i en mere udførlig artikel.
I den interaktive præsentation vises et udpluk af tre ud af planens i alt 20 punkter. De udvalgte punkter vedrører alle forhold, der tilgodeser palæstinenserne. I den ledsagende artikel fremhæves ti ud af planens 20 punkter, hvoraf langt størstedelen igen vedrører palæstinensiske interesser. Kun ét punkt, der omhandler frigivelse af israelske gidsler, relaterer sig direkte til israelske krav.
De to centrale elementer i planen set fra israelsk side – krav om Hamas’ afvæbning og organisationens udelukkelse fra politisk indflydelse i et fremtidigt Gaza – fremgår ikke af DR’s fremstilling. Dermed udelades afgørende forudsætninger for planens gennemførelse og for forståelsen af, hvorfor planen i vidt omfang flugter med Israels erklærede mål fra krigens begyndelse.
Ved at udvælge og fremhæve bestemte dele af planen, mens andre centrale elementer udelades, præsenteres læseren for et forenklet og skævt helhedsindtryk af Trumps Gaza-plan. Fremstillingen gør det vanskeligt at vurdere planens faktiske balance, betingelser og politiske implikationer.
Eksemplet illustrerer, hvordan redaktionelle valg i udpluk, prioritering og præsentation kan påvirke forståelsen af komplekse politiske forslag.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-baade-israel-og-hamas-har-nikket-ja-til-foerste-fase-af-trumps-fredsplan
https://x.com/WhiteHouse/status/1972736025597219278
3.6 Hamas’ mål beskrevet som en stat i Gaza
I en artikel på dr.dk den 25. februar 2025 beskriver DR Hamas’ politiske mål som at gøre Gaza-striben til en selvstændig palæstinensisk stat. Fremstillingen præsenteres uden yderligere kontekst om organisationens erklærede målsætninger eller historiske dokumenter.
Artiklen redegør ikke for, at Hamas i sine grundlæggende dokumenter og gentagne udtalelser har formuleret mål, der rækker ud over etableringen af en stat i Gaza, herunder ambitioner om et islamisk styre, der omfatter hele det område, som i dag udgør Israel. Denne kontekst er central for forståelsen af organisationens ideologi, strategi og langsigtede mål.
Ved at fremstille Hamas’ politiske projekt som begrænset til ønsket om en selvstændig stat i Gaza, udelades væsentlige historiske og ideologiske elementer. Det kan give læseren et forenklet og mere moderat billede af organisationens mål, end hvad der fremgår af dens egne erklæringer og handlinger.
Den 19. marts 2025 erkendte DR fejl i artiklens fremstilling og rettede teksten. Rettelsen fremgår af DR’s side “Fejl og fakta”, hvor det præciseres, at omtalen af Hamas’ mål var upræcis.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om historisk præcision, kontekstualisering og korrekt gengivelse af politiske aktørers erklærede mål i nyhedsformidlingen.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
10. Historisk fremstilling af konflikten
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/vaabenhvilen-mellem-israel-og-hamas-haenger-i-en-tynd-traad-ingen-af-parterne-er
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/omtale-af-maal-i-gaza-krig-rettet
3.7 Alvorlig anklage om “etnisk udrensning” fremsat uden dokumentation
I DR’s dækning af krigen i Gaza formidler journalist Puk Damsgård en vurdering af, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu skulle have en plan om “etnisk udrensning” i Gaza. Udsagnet fremsættes som en forklarende ramme for Israels militære handlinger og politiske intentioner.
Begrebet “etnisk udrensning” er et stærkt ladet juridisk og historisk begreb, der i international sammenhæng forbindes med systematiske og dokumenterede forsøg på tvangsforflyttelse eller fjernelse af en befolkningsgruppe. Anvendelsen af begrebet indebærer dermed en meget alvorlig anklage.
I den pågældende dækning redegøres der imidlertid ikke for et konkret dokumentationsgrundlag, der underbygger påstanden om, at Israels regeringsledelse har en samlet eller formuleret plan af denne karakter. Der henvises heller ikke til officielle israelske beslutninger, vedtagne strategier eller uafhængige juridiske vurderinger, som entydigt understøtter anvendelsen af begrebet.
Fremstillingen indeholder ikke samtidig præcisering af, at der er tale om en fortolkning eller vurdering blandt flere mulige analyser af Israels handlinger. Der gives heller ikke plads til alternative forklaringer eller modgående vurderinger, som kunne belyse uenighed om Israels hensigter og mål med den militære operation.
Dermed kan udsagnet fremstå som en konstaterende beskrivelse af israelsk politik, selv om der er tale om en alvorlig og omstridt fortolkning. Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om brugen af stærkt ladede juridiske og historiske begreber i nyhedsformidlingen, herunder krav til dokumentation, tydelig markering af fortolkningsniveau samt balancen mellem analyse og konstatering.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/tidligere-soldat-i-gaza-jeg-deltog-frigive-gidslerne-ikke-besaette-palaestinenserne
3.8 Påstand om israelsk folkemord formidles uden tilstrækkelig dokumentation eller modvægt
DR-journalisterne Puk Damsgård og Cecilie Kallestrup formidler i en artikel på dr.dk den 20. juni 2025 internationale forskeres vurdering af, at Israel begår folkemord i Gaza. Artiklen bringer denne vurdering som et centralt analytisk greb i dækningen af krigen.
Begrebet folkemord er et juridisk defineret og særdeles alvorligt begreb i international ret, som forudsætter dokumentation for specifik hensigt (dolus specialis) samt systematisk handling rettet mod at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan. Anvendelsen af begrebet indebærer dermed en anklage på det højest mulige juridiske niveau.
I artiklen redegøres der imidlertid ikke for, at der på tidspunktet forelå en juridisk afgørelse eller bindende international vurdering, der fastslår, at Israel begår folkemord i Gaza. Der skelnes heller ikke tydeligt mellem juridisk konstatering og akademiske eller politiske vurderinger fremsat af udvalgte forskere.
Artiklen baserer sig udelukkende på vurderinger fra forskere, der alle anlægger samme fortolkning af konflikten, uden at inddrage alternative juridiske eller folkeretlige positioner, selv om sådanne findes og indgår i den internationale faglige debat. Der gives heller ikke samtidig genmæle eller forklaring fra den anklagede part.
Dermed kan artiklen give indtryk af, at der hersker faglig eller juridisk konsensus om folkemordspåstanden, selv om spørgsmålet er omstridt og fortsat genstand for uenighed blandt folkeretseksperter og internationale institutioner. Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om anvendelsen af juridiske kernebegreber, krav til dokumentation og præcisering samt balancen i valg og brug af eksperter ved formidling af meget alvorlige anklager.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/internationale-forskere-vurderer-israel-begaar-folkedrab
4. Udeladelser og manglende væsentlig kontekst
4.1 Falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
I en artikel på dr.dk den 2. marts 2024 gennemgår DR de historiske forsøg på at etablere en tostatsløsning mellem israelere og palæstinensere og stiller i indledningen i udsigt at forklare, hvorfor disse forsøg ikke er lykkedes. Artiklen omtaler imidlertid kun to af de historisk centrale forslag – fra 1947 og 2000 – mens andre væsentlige forsøg i 1937 og 2008 udelades.Artiklen redegør heller ikke for, at de fremlagte forslag ved de nævnte forhandlingsrunder blev afvist af palæstinensisk side. Denne oplysning er central for at forstå, hvorfor forsøgene på tostatsløsninger ikke førte til en aftale. Ved at udelade både flere forhandlingsrunder og de konkrete afvisninger gives der et ufuldstændigt billede af forløbet.Den historiske fremstilling baseres i artiklen på én ekspertkilde, professor i globale studier ved Roskilde Universitet, Sune Haugbølle. Artiklen redegør ikke for, at kilden har taget politisk stilling i konflikten, herunder ved offentligt at støtte initiativer rettet mod Israel. DR’s egen brugerredaktør har tidligere anbefalet, at sådanne forhold tydeliggøres for læserne, når kilden anvendes i journalistisk sammenhæng.Artiklen er desuden ledsaget af billedmateriale, som udelukkende viser palæstinensere i lidelses- og konfliktfyldte situationer, herunder et historisk billede fra 1948 og et nyere billede fra 2023. Der indgår ingen billeder, der viser jødiske eller israelske civile konsekvenser af konflikten. Billedvalget bidrager dermed til en ensidig visuel framing af det historiske forløb.Efter en klage erkendte DR den 8. april 2024, at artiklen indeholdt så omfattende mangler og upræcisheder, at den blev afpubliceret. DR anførte samtidig, at der burde have været anvendt flere kilder, og at det burde have fremgået, at den anvendte ekspert havde underskrevet en erklæring, der opfordrede til sanktioner mod Israel.Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om historisk præcision, kildevalg og varedeklarering af kilder samt om betydningen af udeladelser og billedvalg for publikums forståelse af komplekse historiske forløb.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
10. Historisk fremstilling af konflikten
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
Referencer
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/artikel-afpubliceret
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/klummen/dr-boer-deklarere-mellemoestforskeren-sune-haugboelles
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE16719881/aktivistiske-forskere-spreder-antiisraelsk-misinformation/
4.2 Ingen grænser for palæstinensisk stat fastlagt i 1967
I en artikel på dr.dk den 28. maj 2024 skriver DR i forbindelse med den spanske premierminister Pedro Sánchez’ anerkendelse af en palæstinensisk stat, at der i 1967 blev fastlagt grænser for en fremtidig palæstinensisk stat. Oplysningen præsenteres som et historisk faktum uden nærmere redegørelse.
Fremstillingen er historisk upræcis. I 1967 blev der ikke fastlagt grænser for en palæstinensisk stat, og spørgsmålet om etableringen af en sådan stat var ikke en del af de politiske realiteter på daværende tidspunkt. Efter Seksdageskrigen afviste både palæstinensiske repræsentanter og de omkringliggende arabiske stater forhandlinger, anerkendelse af Israel og løsninger, der kunne føre til en tostatsmodel.
Ved at fremstille 1967 som et tidspunkt, hvor grænser for en palæstinensisk stat blev fastlagt, udelades denne centrale historiske kontekst. Det kan give læseren et misvisende indtryk af konfliktens udvikling og af de forudsætninger, der har præget senere forhandlinger og internationale initiativer.
Den 30. maj 2024 beklagede DR fejlen og oplyste, at Pedro Sánchez var blevet fejlciteret i artiklen. Teksten blev efterfølgende rettet, så den pågældende oplysning ikke længere fremgår.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om historisk præcision og om behovet for tydelig kontekstualisering, når komplekse og politisk følsomme historiske forhold omtales i forbindelse med aktuelle nyhedsbegivenheder.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
10. Historisk fremstilling af konflikten
4.3 Endnu en falsk fremstilling af historiske forsøg på tostatsløsninger
Efter afpubliceringen af en tidligere artikel om samme emne publicerede DR den 8. august 2024 en ny artikel på dr.dk med det erklærede formål at forklare, hvorfor historiske forsøg på en tostatsløsning ikke er lykkedes. Artiklen er skrevet af samme journalist som den tidligere afpublicerede artikel.
Hvor den forrige artikel primært byggede på én ekspertkilde, baserer den nye artikel sig på tre eksperter. Artiklen redegør imidlertid ikke for, at de anvendte eksperter alle har markerede politiske positioner i konflikten, og der gives ikke læseren en tydelig kontekst for, hvordan disse positioner kan påvirke deres analyser.
Fremstillingen udelader igen væsentlige historiske forhold, herunder palæstinensiske lederes gentagne afvisninger af konkrete forslag til tostatsløsninger. Dermed gives der et ufuldstændigt billede af de faktorer, der har bidraget til, at forhandlingerne ikke har ført til en aftale, og det palæstinensiske medansvar for de mislykkede forløb fremstår uklart.
Artiklen er ledsaget af billedmateriale, der blandt andet viser ødelæggelser i Gaza som følge af israelske angreb. Der indgår ingen billeder, der viser konsekvenserne af palæstinensiske angreb mod Israel. Billedvalget bidrager dermed til en ensidig visuel framing af konfliktens historiske og aktuelle dimensioner.
Efter en klage afviste DR kritikken med henvisning til, at fremstillingen byggede på eksperternes egne vurderinger. En efterfølgende anke til DR’s brugerredaktør blev ligeledes afvist med den begrundelse, at artiklen baserede sig på flere ekspertkilder. Der blev ikke taget stilling til, om udeladelserne og den samlede historiske fremstilling gav et retvisende billede af forløbene.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om historisk præcision, balanceret kildevalg og tydelig kontekstualisering, særligt når et emne tidligere er blevet erkendt problematisk og afpubliceret af redaktionen.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
10. Historisk fremstilling af konflikten
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvad-betyder-en-tostatsloesning-og-hvorfor-er-det-aldrig-lykkedes
4.4 En “rabiat” jøde angivet som årsag til Oslo-processens kollaps
I en artikel på dr.dk den 19. januar 2024 skriver DR, at attentatet på den israelske premierminister Yitzhak Rabin i 1995, begået af israeleren Yigal Amir, var årsag til Oslo-processens kollaps. I artiklen beskrives gerningsmanden som en “højrerabiat jødisk mand”, og denne hændelse fremstilles som den afgørende forklaring på, at fredsprocessen brød sammen.
Artiklen redegør ikke for, at Oslo-processen fortsatte efter Rabins død, og at forhandlingerne kulminerede i år 2000, hvor palæstinensernes leder, Yassir Arafat, afviste et konkret forslag om etableringen af en palæstinensisk stat ved siden af Israel. Denne afvisning, som blandt andet er dokumenteret i samtidige amerikanske udtalelser, herunder fra daværende præsident Bill Clinton, indgår ikke i artiklens forklaring af, hvorfor processen endte uden en aftale.
Fremstillingen udelader desuden palæstinensisk ansvar for den efterfølgende voldsbølge fra 2000 til 2005, hvor en omfattende terror- og angrebskampagne kostede omkring 1.000 israelske civile livet. Denne periode er central for forståelsen af, hvorfor tilliden mellem parterne brød sammen, og hvorfor forhandlingerne ikke blev genoptaget.
Den 31. januar 2024 anerkendte DR, at artiklen indeholdt uhensigtsmæssige formuleringer, og foretog enkelte rettelser. Artiklen blev dog ikke suppleret med en redegørelse for Arafats afvisning af forhandlingsforslaget i 2000 eller for den efterfølgende vold, som fortsat er væsentlige elementer i den historiske forklaring på Oslo-processens sammenbrud.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om korrekt historisk kausalitet, præcis anvendelse af forklaringsmodeller samt om betydningen af udeladelser for publikums forståelse af komplekse historiske forløb.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
10. Historisk fremstilling af konflikten
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/professor-i-diplomati-tror-ikke-laengere-paa-en-tostats-loesning
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/praecisering-i-artikel-om-tostatsloesning
https://www.theguardian.com/world/2002/may/23/israel3
4.5 Steffen Kretz misinformerer om bosættelser og tostatsløsning
I en analyseartikel på dr.dk den 3. marts 2024 fremfører DR-journalist Steffen Kretz, at de israelske bosættelser på Vestbredden har gjort en tostatsløsning umulig, og at den eneste realistiske mulighed derfor nu er en såkaldt enstatsløsning. Fremstillingen præsenteres som en analytisk konklusion, men uden en fyldestgørende redegørelse for de historiske, geografiske og politiske forudsætninger, der knytter sig til tidligere fredsplaner.
Artiklen lægger til grund, at bosættelsernes omfang i sig selv udelukker etableringen af en palæstinensisk stat. Der redegøres imidlertid ikke for, at væksten i antallet af bosættere siden år 2000 overvejende er sket inden for eksisterende bosættelsesblokke, og at Vestbreddens overordnede territoriale struktur i vidt omfang svarer til den, der lå til grund for tidligere forhandlingsforslag. Denne kontekst er central for vurderingen af, om en territorial opdeling fortsat er mulig.
Artiklen anfører endvidere, at ny planlagt bosættelsesbyggeri vil finde sted i områder, som ifølge fredsplaner er tiltænkt en fremtidig palæstinensisk stat. Der gives ikke dokumentation for denne påstand, og der redegøres ikke for, at langt hovedparten af det omtalte byggeri er planlagt i eksisterende israelske byområder, som i tidligere forhandlingsudkast forudsættes at forblive under israelsk suverænitet.
Analysen ledsages af kortmateriale, som foregiver at vise, at Vestbredden gradvist er blevet opdelt i mindre palæstinensiske enklaver. Kortene forklares ikke nærmere, og der redegøres ikke for, at ændringerne siden 1990’erne primært afspejler etableringen af begrænset palæstinensisk selvstyre i bestemte områder som følge af Oslo-aftalerne, snarere end en ny territorial fragmentering i den periode, kortene dækker.
Artiklen diskuterer konsekvenserne af en enstatsløsning, men uden at redegøre for de demografiske og politiske implikationer, som en sådan model indebærer, eller for hvorfor denne løsning skulle være uundgåelig frem for et fortsat forhandlingsspor.
En klage over artiklen blev den 24. april 2024 afvist af DR Udland og efterfølgende, den 21. maj 2024, også af DR’s brugerredaktør. I afvisningerne blev der ikke taget stilling til de konkrete indvendinger vedrørende historisk kontekst, kortmaterialets fremstilling eller artiklens præmisser.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om historisk præcision, brug af visuelle forklaringsmidler samt om tydelig adskillelse mellem analyse, fortolkning og dokumenterede forhold i dækningen af komplekse politiske problemstillinger.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
10. Historisk fremstilling af konflikten
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-israel-fremskynder-planer-om-faa-fuld-kontrol-med-jerusalem
https://www.jewishvirtuallibrary.org/map-of-actual-proposal-offered-at-camp-david
4.6 Hamas’ mål beskrevet uden henvisning til organisationens charter
I en artikel på dr.dk den 25. februar 2025 beskrives Hamas’ politiske mål som at gøre Gaza-striben til en selvstændig palæstinensisk stat. Fremstillingen præsenteres uden yderligere kontekst om organisationens erklærede ideologiske og politiske målsætninger.
Artiklen inddrager ikke Hamas’ egne programtekster, herunder organisationens charter og senere officielle udmeldinger, som historisk har formuleret mål, der rækker ud over etableringen af en stat i Gaza. Denne udeladelse betyder, at Hamas’ politiske projekt fremstilles i en mere afgrænset og moderat form, end hvad der fremgår af organisationens egne dokumenter og gentagne udtalelser fra ledende repræsentanter.
Ved ikke at inddrage eller henvise til Hamas’ egne grunddokumenter gives læseren ikke mulighed for at vurdere forskellen mellem organisationens taktiske kommunikation og dens ideologiske målsætninger. Dermed mangler der væsentlig kontekst for forståelsen af Hamas som politisk og væbnet aktør i konflikten.
Den 19. marts 2025 erkendte DR, at omtalen af Hamas’ mål i artiklen var upræcis, og bragte en rettelse under “Fejl og fakta”, hvor teksten blev justeret.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om brugen af primærkilder, historisk kontekstualisering og præcis gengivelse af politiske aktørers erklærede mål, særligt når der er tale om en organisation, hvis ideologi og formål er centralt for forståelsen af den aktuelle konflikt.
Relevante kriterier:
1. Sandhedspligt og retvisende information
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
10. Historisk fremstilling af konflikten
Referencer:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/vaabenhvilen-mellem-israel-og-hamas-haenger-i-en-tynd-traad-ingen-af-parterne-er
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/fejl-og-fakta/omtale-af-maal-i-gaza-krig-rettet
4.7 Hamas fremstillet som tilhænger af tostatsløsning
I en artikel på dr.dk den 9. august 2025 skriver DR’s mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, at Hamas nægter at lade sig afvæbne, medmindre der kommer en tostatsløsning. Udsagnet fremgår som led i en forklaring af Israels planer for Gaza og gengives som en beskrivelse af Hamas’ politiske position.
Fremstillingen indebærer to centrale påstande: for det første, at Hamas i princippet er villig til at lade sig afvæbne under bestemte politiske forudsætninger, og for det andet, at organisationen opererer inden for en tostatsramme. Artiklen redegør imidlertid ikke for, hvilke kilder eller dokumenter disse påstande bygger på.
Hamas har i sine egne programtekster og gentagne officielle udtalelser ikke tilkendegivet vilje til afvæbning, ligesom organisationen ikke har erklæret sig som tilhænger af en tostatsløsning i klassisk forstand. Denne kontekst fremgår ikke af artiklen, og der henvises ikke til organisationens egne dokumenter eller til eventuel intern uenighed om strategi og mål.
Ved at gengive udsagnet uden dokumentation, kildeangivelse eller kontekstualisering kan artiklen give læseren indtryk af, at Hamas’ politiske projekt er foreneligt med en forhandlingsbaseret tostatsløsning, selv om dette ikke er underbygget af organisationens egne erklæringer. Dermed udelades væsentlig information, som er relevant for forståelsen af Hamas’ position og rolle i konflikten.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om præcis gengivelse af politiske aktørers erklærede mål, brug af primærkilder samt tydelig adskillelse mellem dokumenterede positioner og analytiske fortolkninger i nyhedsformidlingen.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/her-er-svar-paa-de-centrale-spoergsmaal-om-israels-plan-gaza
5. Faktuelle fejl og misinformation
5.1 “Hungersnød i Gaza” illustreret med fotos af alvorligt syge børn
Danmarks Radio har i mindst to tilfælde anvendt fotografier af alvorligt syge børn som visuel underbygning for artikler om den generelle fødevaresituation i Gaza, herunder påstande om udbredt hungersnød. Eksemplerne fremgår af artikler publiceret den 25. juli 2025 og den 31. august 2025.
De anvendte billeder stammer fra en bredt distribueret billedkampagne, hvor fotos af enkelte børn er blevet brugt som symboler på sult i Gaza. Efterfølgende dokumentation har vist, at de afbildede børn lider af alvorlige underliggende sygdomme. Samtidig fremgår det, at deres nære familiemedlemmer ikke fremstår underernærede. Disse forhold fremgår ikke af DR’s artikler eller billedtekster.
Artiklerne redegør ikke for børnenes konkrete helbredstilstand, diagnoser eller behandlingsforløb, ligesom der ikke gives oplysninger om, hvorvidt billederne er repræsentative for den generelle ernæringstilstand i Gaza. Dermed skabes en direkte visuel kobling mellem billederne og påstanden om hungersnød, uden at denne sammenhæng dokumenteres eller nuanceres.
FN opererer med specifikke kriterier for klassifikation af hungersnød, herunder dødelighed, akut underernæring og adgang til fødevarer. Disse kriterier inddrages ikke i DR’s fremstilling, og det fremgår ikke, om de er opfyldt på de tidspunkter, hvor billederne bringes. Billedmaterialet fungerer derfor som følelsesmæssig illustration snarere end som dokumentation for de fremsatte påstande.
I sin afvisning af en klage den 21. november 2025 forsvarer DR’s udlandsredaktør, Niels Kvale, brugen af billederne med henvisning til, at børn kan have underliggende sygdomme og samtidig være underernærede. Afvisningen forholder sig imidlertid ikke til spørgsmålet om, hvorvidt de konkrete billeder kan anvendes som dokumentation for en generel hungersnødssituation, eller til behovet for tydeligere kontekstualisering.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om ansvarlig brug af billedmateriale i dækningen af humanitære kriser, herunder om tydelig adskillelse mellem illustration og dokumentation samt om nødvendigheden af at give læseren tilstrækkelig medicinsk og metodisk kontekst ved alvorlige påstande.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/indland/loekke-respekterer-macrons-beslutning-men-danmark-er-ikke-klar-til-anerkende
https://www.dr.dk/nyheder/udland/foer-gik-ni-aarige-maryam-i-skole-med-sine-venner-nu-ligger-hun-paa-hospitalet-med
https://www.timesofisrael.com/ny-times-admits-emaciated-gazan-boy-on-front-page-had-pre-existing-health-problems/
https://www.thefp.com/p/they-became-symbols-for-gazan-starvation
https://x.com/IsraelMFA/status/1950129300654436855
5.2 “80 procent af verdens sultende er i Gaza”
På DR’s liveblog den 17. januar 2024 citerer DR-journalist Sean Coogan “FN-eksperter” for, at Gazas befolkning nu udgør “80 procent af de mennesker på verdensplan, der står over for hungersnød eller katastrofal sult”. Påstanden tilskrives FN’s Menneskerettighedsråd og viderebringes uden forbehold eller faktuel kontekst.
Udsagnet er uforeneligt med tilgængelige globale tal om sult og fødevareusikkerhed. Ifølge FN’s egne opgørelser er flere hundrede millioner mennesker globalt ramt af sult, herunder alene omkring syv millioner mennesker i Sudan, som på samme tidspunkt vurderes at stå over for katastrofal sult. Gazas samlede befolkning udgør cirka to millioner mennesker og kan derfor ikke udgøre 80 procent af verdens samlede befolkning i risiko for hungersnød eller katastrofal sult.
Artiklen indeholder ingen redegørelse for, hvordan påstanden er fremkommet, hvilken definition af “verdensplan” der anvendes, eller om der er tale om en afgrænset underkategori af sult, som ikke tydeliggøres for læseren. Der foretages heller ingen proportionalitets- eller realitetskontrol af udsagnet, selv om en simpel sammenholdelse med globale befolkningstal viser, at formuleringen ikke kan være korrekt.
Ved at viderebringe påstanden uden kildekritisk afklaring og uden kontekst risikerer DR at give et stærkt misvisende indtryk af den globale fødevaresituation. Eksemplet illustrerer en manglende håndtering af tal og statistik i en konfliktkontekst, hvor stærke udsagn kræver særlig præcision og forklaring.
Den 29. januar 2024 afviste DR Nyheder en klage over opslaget.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om kildekritik over for politiserede internationale aktører, om basal realitetskontrol af statistiske udsagn samt om redaktionelt ansvar ved formidling af globale sammenligninger i korte nyhedsformater som liveblogs.
Relevante kriterier
Sandhedspligt og retvisende information
Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
Samtidighed og genmæle
Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
Vinkling, overskrifter og kausalitet
Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krig-mellem-israel-og-hamas-0?focusId=7078141
https://reliefweb.int/report/sudan/sudan-facing-catastrophic-hunger-crisis
https://www.who.int/news/item/12-07-2023-122-million-more-people-pushed-into-hunger-since-2019-due-to-multiple-crises–reveals-un-report
5.3 “Hungersnøden har spredt sig i Gaza”
DR skriver den 9. juli 2024 i en notits på dr.dk, at “FN-eksperter” vurderer, at “hungersnøden har spredt sig i Gaza”. Formuleringen præsenteres som en konstaterende beskrivelse af situationen uden nærmere præcisering af, hvilke kriterier vurderingen bygger på.
Begrebet hungersnød anvendes internationalt i en snæver og kriteriebaseret betydning. Klassifikationen forudsætter blandt andet bestemte tærskler for dødelighed, akut underernæring og adgang til fødevarer. Disse tærskler indebærer, at et bestemt antal voksne eller børn pr. 10.000 mennesker skal dø af sult eller kombinationen af sult og sygdom pr. dag over en sammenhængende periode.
DR’s notits redegør ikke for, hvordan den citerede vurdering forholder sig til disse kriterier, eller hvilke målbare indikatorer der ligger til grund for påstanden. Der gives heller ingen oplysninger om datagrundlag, metode eller usikkerheder, ligesom der ikke skelnes mellem en formel klassifikation af hungersnød og en mere generel vurdering af en alvorlig fødevaresituation.
Ved at anvende et stærkt, teknisk defineret begreb som “hungersnød” uden metodisk forklaring eller kontekst kan læseren få indtryk af, at der foreligger en fastslået og entydig klassifikation. Dermed risikerer fremstillingen at overdrive situationens karakter i forhold til de kriterier, som begrebet normalt forudsætter.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om præcis brug af humanitære nøglebegreber, om kildekritik over for politiserede internationale aktører samt om nødvendigheden af tydelig kontekstualisering, når komplekse statistiske og metodiske vurderinger formidles i korte nyhedsformater.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/fn-eksperter-hungersnoeden-har-spredt-sig-i-gaza
https://www.dr.dk/nyheder/udland/foraeldre-gaar-dage-og-naetter-uden-mad-saa-boernene-kan-spise-hungersnoeden-staar
https://www.reuters.com/world/middle-east/un-experts-say-famine-has-spread-throughout-gaza-2024-07-09/
5.4 “14.000 spædbørn risikerer at dø inden for 48 timer”
I en artikel på dr.dk den 20. maj 2025 citerer DR-journalist Sean Coogan en højtstående FN-leder for, at “14.000 spædbørn vil dø i de næste 48 timer, medmindre vi kan nå frem til dem med nødhjælp”. Udsagnet præsenteres som en konkret og nært forestående prognose.
Senere samme dag fremgår det, efter kritik af artiklen, at der ikke er tale om en konstatering eller korttidsprognose, men om en hypotetisk fremskrivning. Fremskrivningen vedrører et estimat for, hvor mange børn under fem år der over en længere periode kan risikere at dø, hvis der overhovedet ikke tilføres nødhjælp. Disse afgørende forudsætninger fremgår ikke af den oprindelige artikel.
Dermed omdannes en langsigtet og betinget modelberegning til en akut og tidsafgrænset påstand om spædbørns snarlige død. Artiklen redegør ikke for modellens forudsætninger, tidshorisont eller usikkerheder, ligesom der ikke skelnes mellem spædbørn og den bredere aldersgruppe under fem år, som fremskrivningen faktisk vedrører.
Efterfølgende bringer DR en præcisering med udtalelser fra en dansk talsmand for FN-organet OCHA i Gaza. I denne udtalelse omtales “14.000 babyer, der lider af svær akut fejlernæring”. Også her fremstår formuleringen upræcis, idet den oprindelige fremskrivning hverken vedrører spædbørn specifikt eller beskriver en aktuel konstateret tilstand, men derimod et hypotetisk fremtidsscenarie.
Artiklen og den efterfølgende præcisering tydeliggør ikke forskellen mellem faktiske observationer og modelbaserede fremskrivninger. Der redegøres heller ikke for, at fremskrivningen bygger på et yderst hypotetisk scenarie, hvor ingen nødhjælp når frem over en længere periode. Dermed kan læseren få et stærkt misvisende indtryk af situationens umiddelbare karakter.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om håndtering af statistiske fremskrivninger, præcis brug af tal og begreber samt om skærpet kildekritik, når alvorlige humanitære påstande viderebringes fra internationale organisationer, der opererer i konfliktzoner.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-noedhjaelpschef-tusindvis-af-spaedboern-i-gaza-risikerer-doe-inden-de-naeste-48
5.5 “FN: Hungersnød i Gaza”
Den 22. august 2025 bringer DR en Ritzau-notits, hvori det anføres, at den FN-støttede organisation IPC har erklæret, at hungersnød for første gang formelt er konstateret i den nordlige del af Gaza, som i notitsen angives til at omfatte 514.000 mennesker.
Notitsen redegør samtidig for, at klassifikationen “hungersnød” er knyttet til faste tærskler for blandt andet dødelighed. Anvender man de almindelige kriterier, indebærer det et dødsniveau i størrelsesordenen mindst to pr. 10.000 mennesker pr. dag som følge af sult eller kombinationen af underernæring og sygdom. Overført til den angivne befolkningsstørrelse svarer det til et meget højt dagligt antal dødsfald.
DR’s notits sammenholder ikke denne tærskel med de tabstal, der samtidig cirkulerer i offentligheden, herunder opgørelser fra de lokale myndigheder i Gaza. Dermed mangler der en basal realitetskontrol af, om de nødvendige forudsætninger for hungersnødsklassifikationen er opfyldt, og om den citerede formulering derfor kan forstås som en konstatering i kriteriebaseret forstand.
Notitsen forklarer heller ikke, hvilken type erklæring eller proces der ligger bag udsagnet om, at hungersnød er “formelt konstateret”, herunder om der er tale om en endelig klassifikation, en advarsel, en fremskrivning eller en vurdering under usikkerhed. Uden disse præciseringer kan læseren få indtryk af, at der foreligger en entydig og metodisk afklaret konstatering, selv om begrebet normalt forudsætter stringent dokumentation.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om præcis brug af teknisk definerede humanitære begreber, om realitetskontrol af statistiske påstande samt om tydelig formidling af metode og kriterier, når stærke konklusioner viderebringes i korte nyhedsformater.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hungersnoed-er-foerste-gang-formelt-konstateret-i-dele-af-gaza
5.6 “Nødhjælpen når ikke frem”
I en artikel på dr.dk den 13. marts 2024 bringer DR-journalist Steffen Kretz et interview med Yehuda Shaul, stifter af den israelske organisation Breaking the Silence, som kritiserer Israels håndtering af nødhjælp til Gaza. Interviewet præsenteres som en beskrivelse af den aktuelle situation, men artiklen indeholder flere fremstillinger, som ikke ledsages af dokumentation eller nødvendig kontekst.
Artiklen anfører, at nødhjælp kun kommer “sporadisk” ind i Gaza. Denne karakteristik ledsages ikke af tal, tidsangivelser eller sammenligninger, der kan underbygge vurderingen. På publiceringstidspunktet forelå der offentligt tilgængelige oplysninger om et betydeligt dagligt antal lastbiler med nødhjælp, som i dagene op til artiklens offentliggørelse var blevet lukket ind i Gaza. Disse oplysninger indgår ikke i artiklen.
Det anføres endvidere, at nødhjælpen fortrinsvis kommer ind via Egypten. Artiklen redegør ikke for, at hovedparten af nødhjælpen på dette tidspunkt blev indført via overgange fra Israel, herunder Kerem Shalom. Denne kontekst udelades, hvilket kan give et misvisende billede af adgangsvejene for nødhjælp.
Artiklen gengiver desuden et citat fra Israels forsvarsminister Yoav Gallant, fremsat kort efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023, om at der ikke ville komme nødhjælp ind i Gaza. Artiklen redegør ikke for, at denne udmelding blev omstødt efter få dage, og at nødhjælpsleverancer efterfølgende blev genoptaget. Uden denne præcisering kan citatet fremstå som udtryk for en vedvarende politik.
Interviewet indeholder ikke alternative perspektiver eller samtidig genmæle fra den part, der kritiseres, ligesom der ikke inddrages uafhængige data, som kunne nuancere påstandene om omfang og adgang til nødhjælp. Dermed fremstår artiklen som ensidigt baseret på én kilde med en klar politisk position.
Efter en klage foretog DR den 11. april 2024 mindre rettelser i artiklen. I den opdaterede version anføres det, at der ifølge Israel kommer mere nødhjælp ind i Gaza end før krigen. Samtidig fastholdes karakteristikken af nødhjælpen som “sporadisk”, uden yderligere dokumentation eller præcisering af begrebets betydning.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om kildekritik, brug af kvalitative vurderinger uden datagrundlag samt om kravet om samtidighed og genmæle, når alvorlige anklager formidles i nyhedsartikler.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
4. Samtidighed og genmæle
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
14. Fejl, rettelser og redaktionel læring
6. Habilitet, rolleblanding og redaktionelle standarder
6.1 Sune Haugbølle i DR P1: Hamas ønsker fred med Israel
Den 17. oktober 2023, ti dage efter Hamas’ terrorangreb på Israel, sender Danmarks Radio et indslag på P1 med titlen “Hamas – den enes terrorist, den andens frihedskæmper”. I programmet medvirker professor ved Roskilde Universitet Sune Haugbølle som ekspertkilde.
I udsendelsen beskriver Sune Haugbølle Hamas som en “befrielsesorganisation” og fremfører, at organisationen i realiteten ønsker fred med Israel. Han karakteriserer samtidig Hamas’ ledelse som pragmatisk og kompromissøgende og sammenligner deres politiske tilgang med almindelige politiske processer i demokratiske samfund.
Sune Haugbølle anfører, at Hamas tidligere har tilbudt Israel en tiårig våbenhvile mod oprettelsen af en palæstinensisk stat, hvilket han beskriver som værende “stort set inden for rammerne af Oslo-processen”. Programmet redegør ikke for, at Oslo-processens erklærede mål var gensidig anerkendelse og varig fred, ikke en tidsbegrænset våbenhvile, ligesom der ikke præciseres forskelle mellem de to forløbs politiske og juridiske grundlag.
I udsendelsen henviser Sune Haugbølle desuden til Hamas’ reviderede charter fra 2017 og anfører, at organisationen ikke længere kræver Israels udslettelse “på samme måde som tidligere”. Der redegøres ikke for, at charteret fortsat afviser anerkendelse af Israel som jødisk stat, eller for hvordan charterets formuleringer historisk og politisk er blevet fortolket af Hamas’ egen ledelse.
Sune Haugbølle sammenligner endvidere Hamas’ angivne position med Den Arabiske Ligas fredsinitiativ fra 2002 og anfører, at der i begge tilfælde er tale om tilbud om fuld anerkendelse af Israel mod tilbagetrækning til 1967-grænserne. Programmet problematiserer ikke, at Hamas ikke har tilsluttet sig dette initiativ eller udtrykt vilje til at anerkende Israel på tilsvarende vilkår.
Udsendelsen indeholder ikke samtidig genmæle eller alternative ekspertvurderinger, som kunne have nuanceret eller udfordret fremstillingen. Der gives heller ikke historisk kontekst for Hamas’ faktiske handlinger og erklæringer i relation til fred, anerkendelse og brug af vold.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om valg og brug af eksperter, om tydeliggørelse af perspektiv og analytisk ståsted samt om behovet for kontekst og modspil, når stærkt normativt ladede vurderinger fremsættes kort efter en større terrorhandling.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
10. Historisk fremstilling af konflikten
Referencer
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-hamas-den-enes-terrorist-den-andens-frihedskaemper-11032315422
6.3 “Israel vil fordrive palæstinensere”
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Erslev Andersen, hævder i et interview i DR’s P1 Morgen den 22. januar 2025, at den israelske regering kræver etableringen af et jødisk flertal på Vestbredden og derfor planlægger at fordrive palæstinenserne fra området. Påstanden fremsættes uden dokumentation.
Eksperten anfører desuden, at Donald Trumps fredsudspil fra 2020 skulle indeholde planer om at flytte hovedparten af Vestbreddens palæstinensiske befolkning til andre arabiske lande. Denne fremstilling er faktuelt forkert. Trumps plan bygger tværtimod eksplicit på princippet om, at ingen palæstinensere skal tvangsforflyttes fra deres nuværende hjem. Dette fremgår både af planens resumé, dens detaljerede beskrivelse samt det tilhørende konceptuelle kort, der udtrykkeligt angiver, at tvangsmæssig forflyttelse af hverken arabere eller jøder skal undgås.
På trods af dette gentager Lars Erslev Andersen sin påstand flere gange i interviewet. DR’s journalister stiller ikke kritiske spørgsmål til udsagnene, selv om deres sandhedsværdi let kunne have været verificeret ved gennemgang af den fredsplan, som DR selv henviser til i den ledsagende artikel. Dermed videreformidles en alvorlig anklage om etnisk fordrivelse uden dokumentation, kontekst eller redaktionel modvægt.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
Referencer
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/p1-morgen-11802533043
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-stoetter-israel-i-palaestinensere-skal-vaek-fra-vestbredden-de-risikerer-blive
https://trumpwhitehouse.archives.gov/peacetoprosperity/
https://trumpwhitehouse.archives.gov/peacetoprosperity/political/
https://trumpwhitehouse.archives.gov/wp-content/uploads/2020/01/Peace-to-Prosperity-0120.pdf
6.4 DR formidler alvorlig anklage mod Israel uden dokumentation eller modspil
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Erslev Andersen, udtaler i en artikel på dr.dk den 17. september 2025, at Hamas ikke længere udgør nogen reel trussel mod hverken Israel eller den israelske hær. På den baggrund hævder han, at Israel i praksis kæmper imod palæstinenserne i Gaza over en bred kam – hvilket må forstås som civile.
Udtalelsen er vidtgående og udokumenteret. Den står samtidig i åbenlys spænding med Lars Erslev Andersens øvrige kritik i samme sammenhæng, hvor han anfører, at Israel arbejder på at evakuere civile fra kampzoner i Gaza. Hvis Israel systematisk førte krig mod civile, ville sådanne evakueringsbestræbelser være meningsløse.
DR udfordrer ikke den grundlæggende præmis i ekspertens udsagn og indhenter ingen alternative vurderinger, der kunne belyse forskellen mellem kamphandlinger rettet mod Hamas’ militære struktur og påstanden om, at Israel bekæmper civilbefolkningen som sådan. Dermed videreformidles en alvorlig anklage uden dokumentation, kontekst eller redaktionel balance.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/hvor-staar-hamas-lige-nu-ekspert-svarer-paa-7-spoergsmaal
6.5 “Israel planlægger at beholde halvdelen af Gaza”
I en artikel på dr.dk den 28. oktober 2025 videreformidler seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Erslev Andersen, en teori om, at Israel planlægger permanent at beholde den halvdel af Gaza, som den israelske hær på tidspunktet kontrollerer i henhold til den indgåede våbenhvileaftale. Ifølge eksperten vil palæstinenserne desuden blive nægtet adgang til området.
Påstanden er udokumenteret og står i direkte modstrid med både israelske og amerikanske udmeldinger om, at Israel ikke har territoriale ambitioner i Gaza. Artiklen præsenterer ikke belæg for antagelsen, ligesom der ikke redegøres for, hvilke konkrete politiske beslutninger eller militære planer teorien skulle bygge på.
Samtidig udelades en central kontekst: at Hamas’ manglende vilje til at efterleve våbenhvileaftalens krav om afvæbning er den afgørende årsag til den fortsatte israelske militære tilstedeværelse i området. Denne faktor tillægges ingen vægt i artiklen, hvilket bidrager til en forenklet og skæv forklaringsmodel, hvor Israels handlinger fremstilles som strategisk ekspansion snarere end som en konsekvens af uopfyldte sikkerhedsbetingelser.
DR udfordrer ikke ekspertens antagelser og indhenter ingen alternative vurderinger, der kunne nuancere eller efterprøve påstanden. Dermed videreformidles en spekulativ forklaring med vidtrækkende implikationer uden dokumentation eller redaktionel afstand.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/en-sidebemaerkning-fra-trumps-svigersoen-vaekker-opsigt-vil-israel-saette-sig-paa-halvdelen-af-gaza
https://www.timesofisrael.com/senior-hamas-official-terror-group-cant-commit-to-disarm-is-open-to-3-5-year-truce/
6.6 Israel omtalt som den primære aggressor
I en artikel på dr.dk den 16. juni 2025 argumenterer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Lars Erslev Andersen, for, at det ikke er Irans ansvar at stoppe den militære konfrontation med Israel, fordi Israel angiveligt selv har startet krigen. I artiklen citeres han for følgende vurdering: at det virker underligt, at Israel starter krigen og bomber løs, og derefter forventer, at Iran skal stoppe, eftersom Israel ifølge ham er den store aggressor.
Fremstillingen udelader, at det Israel i praksis kræver af Iran, er et ophør af gentagne missilangreb mod israelske byer. Irans affyring af ballistiske missiler mod civile beboelsesområder uden militære mål udgør i sig selv en klar overtrædelse af krigens love. Denne centrale kontekst indgår ikke i ekspertens vurdering, og DR’s journalist udfordrer heller ikke fraværet af en fordømmelse af disse angreb.
Påstanden om, at Israel skulle have startet krigen, gengives desuden uden væsentlige historiske forbehold. Iran har gennem årtier opbygget og støttet et netværk af terrororganisationer omkring Israel, som systematisk har angrebet israelske civile med raketter, droner og selvmordsangreb. Siden 1979 har det iranske regime samtidig gentagne gange truet Israel med udslettelse og arbejdet målrettet på at udvikle atomvåben. I månederne op til den aktuelle konfrontation gennemførte Iran desuden to direkte missilangreb mod Israel.
På trods af denne baggrund fremstilles Iran implicit som den mindre ansvarlige part, mens Israel udpeges som hovedansvarlig for eskalationen. DR foretager ingen kritisk afprøvning af ekspertens udsagn og indhenter ikke alternative vurderinger, der kunne nuancere eller korrigere fremstillingen.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ekspert-iran-staar-alene-i-krigen-mod-israel
6.10 “Det tyder på, at Israel begår systematiske krigsforbrydelser”
Den 9. november 2024 bringer DR en artikel på dr.dk med overskriften “Ekspert: Det tyder på, at Israel begår systematiske krigsforbrydelser i Gaza”. I artiklen citeres chefkonsulent ved Center for Operativ Folkeret på Forsvarsakademiet, Ulrik Graff, for vurderingen af, at Israels militære handlinger i Gaza udgør systematiske krigsforbrydelser.
Vurderingen henvises blandt andet til en rapport offentliggjort dagen forinden, den 8. november 2024, af FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR). Rapporten viderebringer tal, ifølge hvilke næsten 70 procent af de dræbte i Gaza skulle være kvinder og børn. Disse tal stammer fra de lokale myndigheder i Gaza og er baseret på opgørelser, som ikke kan verificeres uafhængigt.
Fem måneder tidligere havde DR selv bragt en længere gennemgang af oprindelsen og pålideligheden af dødstal fra Gaza. I denne gennemgang redegjorde DR for væsentlige metodiske problemer ved opgørelserne, herunder manglende skelnen mellem civile og kombattanter, ufuldstændige registreringer samt indre inkonsistenser i tallene. Denne tidligere gennemgang inddrages ikke i artiklen fra 9. november 2024.
Ulrik Graffs vurdering bygger derudover på antagelsen om, at den israelske hær generelt undlader at foretage de proportionalitetsvurderinger, som folkeretten kræver. Artiklen redegør ikke for konkrete eksempler, dokumentation eller militærfaglige analyser, der underbygger denne antagelse, ligesom der ikke henvises til specifikke operationer eller beslutningsprocesser.
Artiklen indeholder heller ingen alternative vurderinger fra andre militær- eller folkeretseksperter og giver ikke samtidig genmæle til den part, der anklages. Dermed præsenteres vurderingen som en plausibel samlet konklusion uden, at læseren får indblik i eventuel faglig uenighed, metodiske forbehold eller forholdet mellem vurdering og dokumentation.
Eksemplet rejser et journalistisk spørgsmål om brugen af alvorlige juridiske anklager i nyhedsartikler, herunder om kravene til dokumentation, kildekritik og redaktionel balance, når vurderinger baseres på omstridte tabstal og generelle antagelser frem for konkrete, efterprøvelige forhold.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-naesten-70-procent-af-de-verificerede-draebte-i-gaza-er-kvinder-og-boern
https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-hvor-kommer-doedstal-i-gaza-fra-og-hvor-paalidelige-er-de
https://www.dr.dk/nyheder/udland/ekspert-det-tyder-paa-israel-begaar-systematiske-krigsforbrydelser-i-gaza
6.11 Historisk vildledning om palæstinensisk opbakning til tostatsløsningen
Historiker og lektor emeritus ved Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, blev den 20. maj 2025 inviteret i studiet i Deadline på DR2 for at give en gennemgang af det, programmet betegner som “Palæstinas moderne historie”, med særligt fokus på spørgsmålet om oprettelsen af en palæstinensisk stat.
I udsendelsen fremfører Jørgen Bæk Simonsen gentagne gange den påstand, at palæstinenserne siden 1947 har tilsluttet sig idéen om en tostatsløsning og en deling af det britiske mandatområde Palæstina. Påstanden er faktuelt forkert. Det forhindrede dog ikke historikeren i at gentage den flere gange i løbet af udsendelsen, uden at blive korrigeret.
Samtidig giver Jørgen Bæk Simonsen indtryk af, at det var “det internationale samfund” snarere end de arabiske parter selv, der torpederede tostatsløsningen i 1948. Det er et velkendt historisk faktum, at de arabiske palæstinensere og de omkringliggende arabiske stater afviste FN’s delingsplan, mens de palæstinensiske jøder accepterede den. Denne afgørende historiske præmis problematiseres ikke af DR’s journalist, Astrid Berg.
Tværtimod viderefører studieværten den falske præmis, da hun spørger, hvordan palæstinenserne arbejdede “i årene efter [1948] for at få den stat, som de er blevet stillet i udsigt”. Men palæstinenserne arbejdede netop ikke for at etablere en stat ved siden af Israel. De førende palæstinensiske og arabiske aktører arbejdede i stedet militært og politisk for at forhindre oprettelsen af den jødiske stat og senere for dens ødelæggelse.
Dette mønster gentager sig, da Jørgen Bæk Simonsen beskriver PLO’s rolle efter Seksdageskrigen i 1967. Her fuldender studieværten hans sætning med formuleringen, at PLO “sætter sig i front for at kæmpe for den her palæstinensiske stat”, hvilket gæsten bekræfter. Dermed skabes et fælles indtryk af, at PLO kæmpede for en stat ved siden af Israel. Dette står i direkte modstrid med PLO’s vedtægter fra 1964, som eksplicit afviser enhver deling af det britiske mandat Palæstina og dermed enhver tostatsløsning.
Som historiker må Jørgen Bæk Simonsen antages at kende dette grundlæggende dokument. Alligevel fremlægger han en historisk fremstilling, som systematisk udelader palæstinensisk afvisning af delingsforslag og tostatsløsninger, og som DR ikke korrigerer eller balancerer.
Det skal nævnes, at studieværten to gange forsøger at bringe palæstinensisk terror ind i samtalen. Gæsten afviser imidlertid at svare på spørgsmålene og insisterer på at tale om det, han betegner som den palæstinensiske bevægelses indsats for “den såkaldte tostatsløsning”. På dette centrale punkt udfordrer DR ikke gæsten, men medvirker i stedet til en historisk vildledende fremstilling.
Jørgen Bæk Simonsen var, ligesom professor Sune Haugbølle, medunderskriver af en solidaritetserklæring med palæstinenserne rettet mod staten Israel i Politiken i juni 2021. Haugbølles politiske engagement fik DR’s brugerredaktør, Jesper Termansen, til at anbefale, at han fremover varedeklareres som politisk, Israel-kritisk aktivist, når han anvendes som ekspert. Den samme problemstilling gør sig gældende her, men adresseres ikke af DR.
Relevante kriterier
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
10. Historisk fremstilling af konflikten
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-vi-sender-den-forbudte-debat_523795
https://en.wikipedia.org/wiki/United_Nations_Partition_Plan_for_Palestine
https://www.jewishvirtuallibrary.org/the-original-palestine-national-charter-1964
https://www.dr.dk/etik-og-rettelser/brugernes-redaktoer/klummen/dr-boer-deklarere-mellemoestforskeren-sune-haugboelles
6.12 Opfordring til våbenboykot uden redaktionel afstand
Professor i international politik ved Københavns Universitet, Ole Wæver, foreslår i en artikel på dr.dk den 15. november 2024, at USA’s præsident, Joe Biden, bør stoppe den amerikanske militære støtte til Israel. Ifølge Wæver bør dette ske gennem en beslutning i FN’s Sikkerhedsråd, så Bidens efterfølger, Donald Trump, ikke senere kan genoptage våbenhjælpen.
Med dette forslag bevæger Ole Wæver sig fra en analytisk og oplysende ekspertrolle over i en eksplicit politisk aktivisme, der har til formål at fratage Israel muligheden for militært at bekæmpe den islamistiske terrororganisation Hamas i Gaza. DR problematiserer ikke dette rollebrud og gør ingen forsøg på at adskille faglig analyse fra politisk stillingtagen.
Ole Wævers udtalelser fremsættes som reaktion på en rapport fra FN-organet “Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder” (OHCHR), et organ der gentagne gange har fremlagt urigtige, stærkt omstridte eller misvisende påstande om Israel. Denne baggrund nævnes ikke i DR’s dækning, ligesom der ikke redegøres for den betydelige kritik, som OHCHR og dets særlige komitéer har været genstand for i relation til netop Israel.
Artiklen indeholder ingen modspørgsmål til konsekvenserne af en våbenboykot, herunder hvilke implikationer et stop for militær støtte ville have for Israels ret til selvforsvar over for en terrororganisation, der fortsat angriber israelske civile. DR indhenter heller ikke alternative vurderinger, der kunne balancere Ole Wævers normative forslag eller sætte dem ind i en bredere sikkerheds- og folkeretlig kontekst.
Dermed præsenteres et vidtgående politisk forslag som en legitim ekspertvurdering uden den nødvendige redaktionelle afstand, kontekstualisering eller modvægt.
Relevante kriterier
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
4. Samtidighed og genmæle
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
Referencer
https://www.dr.dk/nyheder/udland/saerlig-fn-komite-sammenligner-israels-krigsfoerelse-i-gaza-med-folkedrab
https://www.ohchr.org/en/documents/thematic-reports/a79363-report-special-committee-investigate-israeli-practices-affecting
6.13 Rasmus Elling i DR P1: Fremstiller Israel som aggressor i gentagne angrebskrige
Lektor ved Københavns Universitet og Iran-ekspert Rasmus Elling udtaler i DR’s radioprogram Verden ifølge Gram den 18. juni 2025, at Israel er en “fuldstændigt tøjlesløs aktør”, som ifølge ham “har startet den ene angrebskrig efter den anden mod suveræne stater”. Udtalelsen er faktuelt forkert og står i skarp kontrast til veldokumenterede historiske og sikkerhedspolitiske forhold.
Som Iran-ekspert må Rasmus Elling forventes at vide, at de konflikter, Israel aktuelt er involveret i, er initieret af Israels fjender, herunder Iran, som siden ayatollahernes magtovertagelse i 1979 åbent har proklameret sit mål om at ødelægge den jødiske stat. Iran har gennem årtier systematisk bevæbnet, finansieret og dirigeret terrororganisationer som Hizbollah, Hamas og Islamisk Jihad, der gentagne gange har angrebet israelske civile mål. Hertil kommer Irans to direkte angreb på Israel med ballistiske missiler i henholdsvis april og oktober 2024.
I udsendelsen fremsætter Rasmus Elling desuden en spekulativ teori om, at Israels angreb på Iran ikke primært handler om præstestyrets militære trussel, men snarere om en mere diffus forestilling om Iran som “fjenden”. Denne tolkning harmonerer dårligt med Israels officielle udmeldinger. Få dage forinden havde Israels premierminister Benjamin Netanyahu offentligt understreget, at konflikten ikke er rettet mod det iranske folk eller landet Iran som sådan, men mod det siddende mullah-regime, og henvist til de historiske bånd mellem jøder og persere siden Kyros den Stores befrielse af jøderne fra det babyloniske fangenskab i 538 f.v.t.
DR udfordrer ikke Rasmus Ellings bastante karakteristik af Israel som aggressor, og der indhentes ingen alternative vurderinger, der kunne nuancere eller korrigere fremstillingen. Dermed præsenteres en stærkt normativ og historisk misvisende analyse uden redaktionel modvægt eller kontekstualisering.
Relevante kriterier:
1. Sandhedspligt og retvisende information
2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder
3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg
5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande
7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst
9. Valg og brug af eksperter og analytikere
11. Vinkling, overskrifter og kausalitet
13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller
Referencer:
https://www.dr.dk/lyd/p1/verden-ifoelge-gram/verden-ifoelge-gram-2025/naar-netanyahu-sine-maal-i-iran-og-hvad-goer-trump-11802532253
‘https://youtu.be/fO8WlACdCB8?t=60’
Overordnede dokumentreferencer
Nedenstående dokumenter udgør centrale juridiske, historiske og institutionelle referencepunkter for vurderingen af Danmarks Radios dækning af konflikten i Mellemøsten. Dokumenterne er offentligt tilgængelige, autoritative og bredt anvendt i international ret, diplomati og konfliktanalyse. Referencelisten fungerer som et fælles grundlag for det samlede eksempelkorpus. Den er ikke tænkt som en udtømmende redegørelse for konfliktens historie eller som en normativ facitliste, men som en tydelig ramme for, hvilke officielle dokumenter journalistisk formidling med rimelighed kan forventes at forholde sig præcist, transparent og kontekstualiseret til.
Når eksemplerne peger på upræcis brug af juridiske begreber, manglende historisk kontekst, ensidig framing eller metodiske svagheder, sker det med udgangspunkt i afvigelser fra – eller manglende inddragelse af – disse dokumenter. Referencelisten har således til formål at styrke efterprøvelighed, klarhed og metodisk konsistens i vurderingen af DR’s journalistiske praksis. Dokumenterne anvendes ikke isoleret, men som del af et samlet vurderingsgrundlag, hvor sondringen mellem bindende folkeret, rådgivende vurderinger, politiske aftaler og partsdokumenter er afgørende for en korrekt og balanceret formidling.
1. FN og international ret
Disse dokumenter er centrale i eksempler om folkeret, besættelse, krigsforbrydelser og juridiske begreber.
FN’s Charter
FN’s Sikkerhedsråds resolution 242 (1967)
FN’s Sikkerhedsråds resolution 338 (1973)
FN’s Sikkerhedsråds resolution 1515 (2003)
FN’s Generalforsamlings resolution 181 (Delingsplanen, 1947)
Den Internationale Domstols statut
ICJ Advisory Opinion on the Legal Consequences of the Construction of a Wall (2004)
ICJ Advisory Opinion on the Legal Consequences of Israel’s Policies and Practices in the Occupied Palestinian Territory (2024)
2. Internationale humanitære og juridiske nøglekonventioner
Disse dokumenter er centrale i eksempler om krigsforbrydelser, proportionalitet, civilbeskyttelse og brug af juridiske begreber.
Genèvekonventionerne af 1949
Tillægsprotokol I til Genèvekonventionerne (1977)
Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC)
FN’s Konvention om Forebyggelse og Straf for Folkedrab (1948)
3. Historiske fredsprocesser og politiske rammedokumenter
Disse dokumenter er centrale i eksempler om tostatsløsninger, historisk fremstilling og politisk kontekst.
FN’s delingsplan for Palæstina (1947)
Oslo-aftalerne (Oslo I 1993 og Oslo II 1995)
Camp David-forhandlingerne (2000)
Taba-forhandlingerne (2001)
Den Arabiske Fredsplan (2002)
Køreplanen for Fred (Road Map for Peace, 2003)
Annapolis-processen (2007–2008)
Peace to Prosperity-planen (USA, 2020)
4. Hamas og palæstinensiske politiske dokumenter
Disse dokumenter er centrale i eksempler om Hamas’ mål, ideologi og politiske fremstilling.
Hamas Charter (1988)
Hamas’ reviderede politiske dokument (2017)
PLO’s Nationale Charter (1964, revideret 1968)