Spørgsmål og svar
Hvad handler borgerbrevet om?
Borgerbrevet handler om DR’s dækning af Israel og konflikten i Mellemøsten og om public service-mediers ansvar i en tid med høj polarisering og stigende antisemitisme i Danmark. Det er en opfordring til en uvildig, faglig gennemgang af DR’s Mellemøstdækning.
Hvorfor kræver I en uvildig undersøgelse?
Borgerbrevet dokumenterer 50 konkrete eksempler, som tilsammen peger på gentagne metodiske problemer i DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten. Det er ikke enkelte fejl, men mønstre i redaktionelle valg, som efter vores vurdering kalder på en samlet og faglig gennemgang. Netop fordi DR er et public service-medie med et særligt ansvar i en tid med høj polarisering, bør sådanne problemer undersøges systematisk, uvildigt og fagligt.
Hvorfor DR og ikke alle mulige andre medier?
Fordi DR er vores public service-medie og har et særligt ansvar for at bidrage til oplysning, nuancering og sammenhængskraft. DR finansieres af alle borgere og har et lovfæstet public service-mandat, der forpligter til uafhængighed, alsidighed, proportionalitet, sandhedspligt og ansvarlig journalistik. I en tid med høj polarisering og stigende antisemitisme mener vi, at DR kan – og bør – spille en aktivt samlende rolle. Vores bekymring er, at dette ansvar i den nuværende Mellemøstdækning ikke i tilstrækkelig grad bliver taget på sig, og derfor bør undersøges.
Er en uvildig undersøgelse ikke spild af skattekroner?
Nej. Det mener vi ikke. Som public service-medie er DR med til at forme den fælles virkelighedsforståelse, den politiske debat og tilliden mellem borgere og institutioner. Når der opstår alvorlig og vedvarende kritik af journalistiske metoder i dækningen af en konflikt, der i stigende grad påvirker dansk indenrigspolitik, sammenhængskraft og minoriteters tryghed, er det et demokratisk ansvar at undersøge den. En uvildig undersøgelse er et redskab til afklaring og tillidsopbygning. Hvis kritikken ikke holder, vil en undersøgelse styrke DR’s legitimitet. Hvis der er reelle problemer, giver den mulighed for faglig læring og forbedring. Det er i øvrigt ikke et fremmed greb. Kulturministeren har selv tidligere peget på behovet for at se nærmere på DR’s praksis og public service-forpligtelser, netop for at sikre tillid, armslængde og kvalitet. I det lys er en faglig gennemgang ikke et spild af skattekroner, men en investering i demokratiet og i et stærkt, troværdigt public service-medie.
Hvem står bag borgerbrevet?
Borgerbrevet er et uafhængigt borgerinitiativ. Afsenderne er alle de borgere, der har valgt at skrive under. Det er mennesker med forskellige politiske holdninger, faglige baggrunde og personlige grunde til at støtte initiativet. Der er nogle få initiativtagere, som har taget ansvar for at samle materialet og formulere borgerbrevet. De fremgår åbent af siden Om os. Men borgerbrevets legitimitet bygger på den brede opbakning fra de mange borgere, der har underskrevet. Initiativet repræsenterer derfor ikke én organisation, ét parti eller én ideologisk position, men et fælles ønske om, at DR’s public service-forpligtelser bliver undersøgt fagligt, sagligt og uafhængigt.
Er initiativet politisk eller partipolitisk?
Nej. Borgerbrevet er upartisk og uafhængigt. Underskriverne kommer fra forskellige politiske og faglige baggrunde og har forskellige personlige begrundelser for at støtte initiativet.
Er initiativet i virkeligheden ikke bare et forsøg på at begrænse pressefriheden, indføre censur eller lukke munden på journalister?
Nej. Initiativet bygger på en grundlæggende respekt for fri, kritisk og uafhængig journalistik. Netop fordi pressefriheden er central for et demokratisk samfund, er tillid til medierne afgørende. Public service-journalistik har ikke kun frihed, men også et særligt ansvar for at arbejde metodisk, transparent og efterprøveligt – især i dækningen af højkonflikter, hvor sprog, kildevalg og framing har stor betydning og kan have direkte betydning for vores demokrati. Vi præsenterer 50 konkrete, dokumenterede eksempler fra DR’s dækning, netop for at gøre kritikken efterprøvbar. Eksemplerne kan diskuteres, afvises eller nuanceres, men først og fremmest kan de undersøges fagligt. Borgerbrevet udspringer af et ønske om at styrke — ikke svække — tilliden til den frie presse. En uvildig gennemgang handler om at undersøge, om journalistiske metoder anvendes konsekvent og redeligt, og om der gives den nødvendige kontekst, proportionalitet og kildekritik. Fri presse handler ikke om at være hævet over kritik, men om at kunne tåle den. Når journalistik undersøges fagligt og åbent, bidrager det til større gennemsigtighed, bedre praksis og en stærkere offentlig samtale. I den forstand er borgerbrevet et udtryk for tillid til, at sandhed bedst nærmes gennem åbenhed, efterprøvning og ansvar.
Er initiativet økonomisk støttet?
Nej. Borgerbrevet modtager ingen økonomisk støtte fra organisationer, fonde, partier eller enkeltpersoner.
Hvorfor kan man underskrive anonymt?
Af hensyn til personlig sikkerhed og arbejdsmæssige forhold.
Debatten om Mellemøsten er stærkt polariseret, og ikke alle har mulighed for at stå offentligt frem.
Hvorfor henviser I til erfaringer med BBC i Storbritannien?
I Storbritannien har BBC gennem flere år været genstand for omfattende og veldokumenteret kritik af sin Mellemøstdækning. Kritikken er ikke kun kommet fra politiske aktører eller interesseorganisationer, men også fra tidligere BBC-ledere, redaktører, uafhængige rådgivere og medlemmer af BBC’s egne tilsynsorganer. Den har bl.a. handlet om systematiske problemer med kildevalg, framing, manglende historisk kontekst, uklar adskillelse mellem fakta og vurdering samt en intern kultur, der har været modstandsdygtig over for kritik. Derfor anvender vi BBC som et relevant internationalt eksempel på de udfordringer, public service-medier kan stå med i dækningen af Mellemøsten.
Det centrale i BBC-eksemplet er ikke konklusionerne, men særligt processen. Stærke og traditionsrige public service-medier kan udvikle blinde vinkler og metodiske problemer over tid og at disse først bliver tydelige, når de undersøges systematisk og uafhængigt.
BBC-erfaringerne viser også, at tillid og troværdighed ikke kan opretholdes gennem autoritet alene, men kræver løbende faglig efterprøvning, åbenhed og villighed til at lade praksis blive undersøgt udefra.
Det er netop den læring, vi mener er relevant i en dansk kontekst. Henvisningen til BBC bruges derfor som et eksempel på, hvorfor en uvildig gennemgang af DR’s Mellemøstdækning ikke er et angreb på public service, men et redskab til at styrke den.
Kan man fortryde sin underskrift?
Ja. Send en mail til slet@borgerbrev.dk, så bliver underskriften fjernet.
Hvornår slutter indsamlingen?
Indsamlingen har ingen fast slutdato, men borgerbrevet med underskrifter vil blive overrakt til kulturministeren den 1. marts 2026.
Har borgerbrevet en Facebook-side?
Ja. Borgerbrevets Facebook-side kan findes her: https://www.facebook.com/profile.php?id=61585146912541
Har du andre spørgsmål, kan du sende dem til mailborgerbrev.dk — så vender vi tilbage med et svar hurtigst muligt.