Udeladelser
DR’s ubalance i dækningen skyldes ikke kun de historier, der bringes, men i lige så høj grad de historier, der aldrig fortælles. Udeladelser af centrale fakta, historiske begivenheder og aktørers egentlige mål skaber et skævt billede af konflikten. Når en konflikt uden for landets grænser former den politiske virkelighed herhjemme, kræver det en dækning, der er præcis, proportional og fri for skævhed. En ubalanceret fremstilling påvirker både den offentlige forståelse og de politiske konsekvenser, der følger. Den påvirker også trygheden for danske jøder, som ofte bliver holdt ansvarlige for begivenheder i et andet land. Derfor er en grundig, uvildig undersøgelse af dækningen afgørende for at styrke tilliden, beskytte minoriteter og sikre en demokratisk samtale på et sagligt fundament.
1. Forfulgte jødiske flygtninge fra arabiske lande
I dansk kontekst fastholdes ofte fortællingen om en ensidig fordrivelse af et arabisk folk i 1948 som konfliktens historiske kerne. DR omtaler regelmæssigt de palæstinensiske flygtninge, men nævner kun sjældent den samtidige fordrivelse af omkring 750.000 jøder fra arabiske lande. Dette fravær bidrager til en asymmetrisk historisk ramme, hvor kun én flygtningegruppe fremstår som legitim del af konfliktens baggrund, og hvor centrale demografiske og politiske realiteter udelades.
Udeladt kontekst: At konflikten skabte to flygtningegrupper, ikke én.
2. International kontekst: FN-organers politisering og automatiske flertal
DR henviser ofte til ’FN’ som en samlet autoritet, men udelader systematisk den politiske struktur bag disse udtalelser.
Især FN’s Menneskerettighedsråd har et stabilt automatisk flertal, der år efter år vedtager resolutioner mod Israel — også når de er baseret på svage eller ubekræftede kilder.
Udeladelsen betyder, at DR’s brugere vildledes og derfor risikerer ikke at forstå, at mange af disse kritikpunkter ikke er saglige vurderinger, men politiske beslutninger.
Udeladt kontekst: Hvordan resolutionerne faktisk tilbliver, og hvem der stemmer dem igennem.
3. Hamas’ militære doktrin og brug af civile områder
DR dækker løbende civile tab i Gaza, men nævner langt sjældnere, at Hamas bevidst integrerer militære installationer i beboelsesområder, hospitaler, skoler og FN-faciliteter — en praksis der er veldokumenteret af vestlige efterretningstjenester. Derudover gengiver DR ofte dødstal og andre opgørelser fra de Hamasstøttede sundhedsmyndigheder i Gaza uden samtidig at tydeliggøre, at der er tale om tal fra en terrororganisation. Det er med til at normalisere, at en public service institution viderebringer tal fra en krigsførende part uden tilstrækkelig kildekritik.
Udeladt kontekst: At placering af militære mål i civile miljøer er en krigsforbrydelse og central for at forstå enhver proportionalitetsvurdering.
4. Palæstinensiske afvisninger af fredsaftaler (historiske og nutidige)
DR omtaler ofte ”den fejlslagne fredsproces” uden at redegøre for de centrale afvisninger af fredsforslag fra palæstinensisk side — bl.a. 1947, 2000 (Camp David), 2001 (Taba), 2008 (Olmert), 2014 (Kerry) og 2020 (Trump-planen).
Udeladt kontekst: At flere af de mest gennemarbejdede fredsudspil blev afvist uden modforslag, hvilket er vigtigt for forståelsen af konfliktens struktur og dynamik.
5. Hamas’ erklærede politiske mål
I mange indslag gengiver DR Hamas’ udsagn om ”en palæstinensisk stat i Gaza og på Vestbredden”, uden samtidig at oplyse seerne om Hamas’ faktiske vedtægter og offentlige udmeldinger om udslettelsen af Israel og etableringen af et islamisk kalifat.
Udeladt kontekst: Hamas’ egne formelle dokumenter, der klart beskriver målsætninger, som ikke stemmer overens med deres medieudtalelser.
6. Palæstinensisk intern undertrykkelse og fravær af demokrati
DR omtaler ofte Gaza og Vestbredden som ”palæstinensiske områder”, men uden at formidle den politiske realitet: ingen frie valg siden 2006, politisk repression, tortur i både Hamas’ og Fatahs fængsler, fravær af pressefrihed og brug af børn i politiske demonstrationer.
Udeladt kontekst: At palæstinenserne ikke har et demokratisk mandat, at interne magtstrukturer er en central årsag til konfliktens fastlåsning, og at fraværet af et legitimt, samlet lederskab betyder, at der reelt ikke findes en forhandlingspartner til en varig fred.
7. Antisemitisme i palæstinensiske og arabiske skolesystemer
DR bringer ofte historier om civile lidelser, men sjældent om de lærebøger, der anvendes i både Gaza og på Vestbredden, hvor antisemitisk retorik, martyrdyrkelse og benægtelse af Israels eksistens er dokumenteret af EU, UNRWA og uafhængige forskere.
Udeladt kontekst: At generationer vokser op med ideologisk indoktrinering, som gør en forhandlet løsning markant sværere.
8. Israels interne demokratiske mangfoldighed og politiske spændinger
DR fremstiller ofte Israel som et homogent land domineret af bosættere og højrenational politik. Denne fremstilling udelader en afgørende realitet: Israel er et af regionens mest mangfoldige samfund med markante interne spændinger, et bredt politisk spektrum, aktiv civilsamfundsmodstand, uafhængige domstole og frie medier. De interne uenigheder om sikkerhed, bosættelser, minoriteters rettigheder og fredsprocessen er dybtgående og offentligt debatteret.
Udeladt kontekst: At Israels beslutninger formes af et komplekst og pluralistisk demokrati og ikke kan reduceres til én ideologisk retning. En forsimplet fremstilling fjerner væsentlig indsigt i landets reelle politiske dynamik.
9. Terrorklassificeringen af Hamas, PIJ og andre militante grupper
DR omtaler løbende Hamas og andre aktører som ”militante” eller ”væbnede grupper”, men uden at nævne, at de er officielt terrororganisationer ifølge Danmark, EU, USA, Canada, Australien og en lang række andre lande.
Udeladt kontekst: At DR’s sprogbrug nedtoner realiteten og kan skabe en falsk balance mellem statslige aktører og terrororganisationer.
10. Raketangreb mod Israel og det usynlige trusselsbillede
DR dækker ofte israelske bombardementer i Gaza, men langt sjældnere den løbende raket- og morterbeskydning mod Israel, der danner bagtæppe for store dele af konflikten. I 2022 blev der under konfliktforløbet affyret omkring 1.100 raketter fra Gaza mod Israel. Den 7. oktober 2023 indledte Hamas sit angreb med et bombardement på omkring 5.000 raketter på få timer, og i de efterfølgende måneder blev der affyret i størrelsesordenen 10–12.000 raketter og morterer mod Israel. Trods dette omfattende angrebsmønster præsenteres israelske byer ofte, som om de befinder sig i fredstilstand, og rakettruslen omtales primært i forbindelse med enkelthændelser.*
Udeladt kontekst: Raketangrebene udgør en vedvarende trussel mod civile israelere og er afgørende for at forstå kausalitet og proportionalitet i konflikten, herunder baggrunden for israelske sikkerhedsvurderinger og militære svar.
11. Geopolitiske alliancer og Hamas’ rolle i regionale magtspil
DR dækker ofte konflikten som et todimensionelt forhold mellem Israel og Gaza, men udelader den afgørende regionale kontekst: Hamas’ finansiering, træning og våbenleverancer fra Iran; gruppens placering i Irans proxy-netværk sammen med Hizbollah og militsgrupper i Syrien, Irak og Yemen; samt de strategiske mål, Iran, Qatar og Tyrkiet forfølger gennem støtte til Hamas.
Udeladt kontekst: At Hamas ikke blot er en lokal aktør, men en del af et større geopolitisk system, hvor Gaza bruges som brik i en regional magtkamp, og hvor beslutninger om krig og våbenhvile ofte træffes uden for Gaza. Det er centralt for at forstå konfliktens dynamik og dens globale implikationer.