Baggrund for borgerbrevet

Denne baggrundstekst danner det faglige og argumenterende grundlag for denne underskriftsindsamling og udfolder de hensyn, bekymringer og forslag, der ligger bag initiativet. Dette er den udvidede fremstilling, som sætter underskriftsindsamlingen ind i en bredere demokratisk og samfundsmæssig sammenhæng.  Teksten beskriver også, hvorfor en uvildig kommissionsundersøgelse af DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten er vigtig for tilliden til public service, for sammenhængskraften i Danmark og for sikkerheden og trivselen hos danske minoriteter i en tid med stigende antisemitisme og øget polarisering.

Uvildig kommissionsundersøgelse af DR’s dækning af
Mellemøsten — henvendelse til kulturministeren

Denne underskriftsindsamling opfordrer kulturministeren til at tage initiativ til en uvildig kommissionsundersøgelse af DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten. Formålet er at styrke den offentlige tillid til DR gennem en uafhængig vurdering af, hvordan dækningen faktisk foregår, og om den lever op til DR’s egne krav om alsidighed, uafhængighed og proportionalitet.

Det er en central baggrund for dette initiativ, at DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten gennem længere tid har fremstået markant skæv. Den ensidige vinkling og det gennemgående kritiske fokus på Israel har skabt et billede, der både har været proportionsløst og i flere tilfælde dæmoniserende. Når dækningen ensidigt fokuserer på kritik af Israel, skabes et skævt og ufuldstændigt billede af virkeligheden, som ikke afspejler konfliktens kompleksitet og dermed vildleder offentligheden. Konsekvensen er, at store dele af befolkningen har fået et forvrænget indtryk af konfliktens dynamik, aktører og årsagssammenhænge. Det er netop denne ubalance, der gør behovet for en uvildig undersøgelse presserende.

Den seneste tids markante stigning i antisemitisme i Danmark og resten af Europa danner en afgørende baggrund for dette initiativ. I en tid, hvor konflikter i Mellemøsten påvirker den offentlige samtale langt ud over regionens grænser, er det afgørende, at public service-mediernes dækning er så præcis og balanceret som muligt og det er nødvendigt at se kritisk på alle forhold, der kan have konsekvenser for minoriteters sikkerhed og trivsel. Erfaringerne viser, at ubalanceret konfliktjournalistik kan få utilsigtede følgevirkninger i den hjemlige debat, og netop derfor er en uvildig evaluering af DR’s dækning vigtig — ikke for at begrænse kritik, men for at sikre, at journalistikken understøtter tillid, stabilitet og tryghed i et demokratisk samfund.

Initiativet udspringer af et bredt demokratisk ønske om større gennemsigtighed, redaktionel selvrefleksion og journalistisk balance i en tid, hvor polarisering, misinformation og stigende antisemitisme præger den offentlige debat. En uvildig undersøgelse skal derfor både igangsættes og have en klar afgrænsning af sit indhold, så den leverer reel indsigt og ikke ender som en rent formel øvelse.

Et samlende borgerinitiativ

Initiativet repræsenterer borgere på tværs af politiske, religiøse og kulturelle skel, der deler ønsket om:

– journalistisk integritet
– ensartede standarder for kildebrug
– klar transparens om habilitet
– proportional og faktuelt forankret dækning
– en presse, der skaber forståelse frem for polarisering

Baggrund

Initiativet udspringer af en bredere bekymring for tilliden til public service-medier i en tid, hvor DR’s håndtering af internationale konflikter — og særligt konflikten i Mellemøsten — har været genstand for stigende debat. De seneste måneder har både politikere, eksperter og borgere udtrykt tvivl om, hvorvidt DR’s dækning lever op til institutionens krav om alsidighed og redaktionel uafhængighed. Debatten kulminerede, da over 30 DR-medarbejdere offentligt underskrev et opråb, hvori Israels krig i Gaza blev omtalt som et folkemord — på trods af, at Den Internationale Domstol (ICJ) eksplicit har understreget, at den ikke har konkluderet, at påstanden om folkemord er plausibel. Flere af underskriverne arbejdede samtidig med at dække konflikten journalistisk, hvilket rejste alvorlige spørgsmål om habilitet, armslængde og DR’s interne redaktionelle kultur. Denne situation har bidraget til den nuværende usikkerhed om institutionens evne til at adskille private politiske tilkendegivelser fra professionel nyhedsformidling.

Sagen har affødt spørgsmål om habilitet, intern kultur og DR’s evne til at sikre armslængde mellem private holdninger og redaktionelt arbejde. DR’s generaldirektør har efterfølgende strammet retningslinjerne, men usikkerheden og mistilliden i offentligheden består.

Samtidig har kulturministeren i forbindelse med det seneste samråd foreslået, at der i det kommende medieforlig afsættes midler til en undersøgelse af, om DR’s journalistik udviser politisk slagside. Det understreger, at mistanken i sig selv er blevet et demokratisk problem, der kræver gennemsigtighed og uafhængig undersøgelse.

Initiativet søger derfor at bidrage konstruktivt til denne proces ved at opfordre til en uvildig evaluering af DR’s Mellemøst-dækning – både for at sikre redaktionel integritet og for at styrke den brede offentlige tillid til DR som vores fælles public service-medie. Kulturministeren har selv åbnet for muligheden for en kommissionsundersøgelse af DR’s politiske slagside. Initiativet ønsker at tage ministeren på ordet og kommer med konkrete bud på, hvilke områder undersøgelsen bør omfatte for at skabe reel indsigt, gennemsigtighed og tillid.

Erfaringerne fra BBC viser, hvor galt det kan gå, når et public service-medie mister balancen i dækningen af Mellemøst-konflikten. BBC er de seneste år blevet ramt af alvorlige anklager om bias, interne oprør, fjernede dokumentarer og faldende tillid. Den uafhængige Prescott-rapport dokumenterede alvorlige problemer i BBC’s dækning af Israel, herunder systematisk skævhed, manglende kontekst og uens standarder for kildekritik. Rapporten konkluderede, at BBC på centrale punkter ikke levede op til egne krav om balance og public service-integritet. Kritikken bidrog til en større ledelseskrise, hvor både generaldirektøren og nyhedschefen trådte tilbage. Erfaringen fra BBC viser, at ubalance i dækningen af Mellemøst-konflikten kan underminere tilliden til selv de stærkeste public service-institutioner — og understreger behovet for, at DRs dækning nu bliver genstand for en tilsvarende uvildig evaluering.

På denne side har vi samlet en række konkrete sager, hvor vi mener, der er begrundet anledning til at pege på problemer i DR’s dækning af krigen. Sagerne viser mønstre af skævhed, udeladelser og vinklinger, som efter vores vurdering har bidraget til et misvisende billede af konflikten. Det er netop disse observationer, der gør behovet for en uvildig evaluering presserende.

DR’s særlige rolle i undervisningen

DR’s nyhedsformidling spiller en betydelig rolle i danskernes forståelse af internationale begivenheder, og denne forståelse finder ofte vej ind i undervisningen gennem lærernes forberedelse, klassediskussioner og de materialer, der udvælges til undervisningen. DR har gennem generationer været betragtet som et ikke-politiseret, troværdigt og balanceret nyhedsmedie, og derfor indgår DR’s formater – herunder Ultra Nyt og DR Nyheder – i praksis som referencepunkter for både elever og undervisere. Det betyder, at DR’s journalistik er en del af den bredere “fødekæde”, der præger børn og unges forståelse af verden, konflikter og minoriteter.

Når et public service-medie har denne særlige gennemslagskraft i den offentlige samtale, forpligter det i særlig grad til konsekvent balance, transparens og redaktionel integritet. Skæv dækning påvirker ikke kun den offentlige debat blandt voksne; den kan også indirekte forme kommende generationers verdensbillede og bidrage til misforståelser, øget polarisering og negative holdninger over for udsatte minoriteter, herunder jødiske børn og unge i Danmark.

Derfor er det afgørende, at DR’s dækning – især af komplekse og følelsesladede internationale konflikter – kan tåle offentlig og uvildig kritik. En kommissionsundersøgelse vil ikke alene styrke tilliden blandt voksne brugere, men også sikre, at undervisningssektoren fortsat kan basere sit arbejde på kilder, der opleves som fagligt solide, upartiske og trygge at inddrage i et læringsrum.

Skæv dækning og stigende jødehad

Den offentlige debat om konflikten i Mellemøsten finder i disse år sted i et klima, hvor jødehadet igen er stigende i store dele af den vestlige verden. En væsentlig årsag er, at ekstreme anti-israelske miljøer i stigende grad sammenblander staten Israel med jøder som gruppe, og at begreber som “zionisme” anvendes som koder i kampagner, der reelt retter sig mod jøder. Når et public service-medie som DR dækker konflikten på en måde, der fremstår ensidig eller dæmoniserende, risikerer det utilsigtet at forstærke denne sammenblanding. Skævhed i dækningen kan således bidrage til et klima, hvor jødiske borgere oplever mistænkeliggørelse, marginalisering og forhøjet utryghed — særligt blandt børn og unge, som møder narrativerne uden historisk og geopolitisk kontekst. Det er derfor afgørende at sikre, at DR’s journalistik om Mellemøsten hviler på stringent kildekritik og klare skel mellem legitime politiske synspunkter og generaliseringer, der kan give næring til fjendtlighed mod en minoritet. En uvildig undersøgelse vil kunne give klarhed over, hvordan denne balance bedst fastholdes og styrkes.

Hvad undersøgelsen bør omfatte

En uvildig kommission bør foretage en systematisk gennemgang af DR’s Mellemøsten-dækning på følgende områder:

1. Udvælgelse og vinkling af stof

Hvordan udvælges historierne?
Hvilke kriterier vægtes?
Hvilke perspektiver får mest sendetid og digital eksponering?

2. Systematiske udeladelser

Manglende fakta, historiske baggrunde eller aktørperspektiver, som kan skabe ensidighed.

3. Habilitet og redaktionelle roller

Er der en klar og konsekvent armslængde mellem medarbejderes private politiske tilkendegivelser og deres journalistiske opgaver?
Hvordan håndhæves habilitetsreglerne i praksis?

4. Proportioner i dækningen

Hvor meget fylder konflikten i forhold til andre globale kriser?
Er vægtningen i overensstemmelse med public service-forpligtelserne?

5. Kildevalg og kildekritik

En uvildig kommission bør undersøge, om DR udviser den nødvendige kildekritiske skarphed i dækningen af militære konflikter og humanitære kriser. I krigstid er behovet for grundig kildekritik særligt stort, da centrale aktører – herunder både regeringer, terrorgrupper, internationale organisationer og aktivistmiljøer – har stærke interesser i informationskampen. Der har i perioden været eksempler på, at DR i sin dækning af konflikten har gengivet udsagn fra aktører som Hamas og enkelte FN-enheder uden tilstrækkelig kontekst, efterprøvning eller deklaration af kildegrundlaget. En evaluering bør derfor afdække, om DR anvender konsekvente og gennemsigtige standarder for kildekritik på tværs af alle parter i konflikten.

En uvildig kommission bør også vurdere, om DR’s dækning lever op til de journalistiske principper, som DR’s egen brugernes redaktør, Jesper Termansen, løbende har understreget som centrale for public service: skærpet kildekritik, tydelig dokumentation, fairness og mulighed for genmæle. I perioden har der været eksempler på, at DR har gengivet oplysninger – blandt andet tabstal fra Gaza og udsagn fra aktører med stærke interesser i konflikten – uden den efterprøvning og kontekst, som normalt kræves i krigstid. Der har ligeledes været indslag, hvor den part, der kritiseres, ikke har fået en reel mulighed for genmæle. En uvildig evaluering kan afklare, om disse forhold er enkeltstående fejl eller udtryk for mere gennemgående udfordringer i dækningen.

6. Samlet redaktionel balance

– helhedsvurdering af, om journalistikken hviler på faglige principper frem for ideologiske mønstre.

7. Krav til kommissionens materialegrundlag og uafhængighed

For at sikre, at kommissionen arbejder på et solidt og gennemsigtigt grundlag, bør dens mandat omfatte en eksplicit forpligtelse til at gennemgå et bilag af konkrete eksempler på DR’s dækning, som vi har samlet her. Dette bilag illustrerer en række tilbagevendende problemstillinger, som en uvildig undersøgelse bør adressere direkte. Samtidig er det afgørende, at kommissionens sammensætning er fagligt bred og politisk legitim, så dens konklusioner kan nyde tillid på tværs af Folketingets partier. Udvælgelsen af medlemmer bør derfor ske i en åben proces og med godkendelse fra et bredt politisk flertal, så kommissionen står på et pluralistisk og uafhængigt grundlag.

Hvorfor dette er i DR’s – og Danmarks – interesse

En uvildig kommissionsundersøgelse giver mulighed for:

– at dokumentere DR’s integritet
– at afdække eventuelle strukturelle blinde vinkler
– at styrke tilliden i en tid med øget polarisering
– at sikre gennemsigtighed i redaktionelle valg
– at skabe et solidt grundlag for fremtidig mediepolitik

I lyset af kulturministerens egne udtalelser om behovet for at undersøge politisk slagside i public service-medier, er det oplagt og rettidigt at gennemføre en ekstern evaluering, der er både fagligt stærk og demokratisk forankret.

Håndtering af underskrifter

– Alle over 15 år kan underskrive
– Navne offentliggøres online — medmindre underskriveren ikke ønsker dette
– Underskrifterne afleveres kun til kulturministeren, DR’s direktion og bestyrelse
– Derefter slettes de permanent af hensyn til borgernes privatliv

Afrunding

Vi opfordrer derfor kulturministeren til hurtigst muligt at arbejde for en uvildig og fagligt kvalificeret kommissionsundersøgelse, der kan gennemføres med den nødvendige tyngde og uafhængighed. Underskriverne fremlægger med denne henvendelse en række centrale krav til, hvad undersøgelsen bør omfatte, for at den reelt kan styrke gennemsigtighed, tillid og public service-journalistikkens rolle i et demokratisk samfund.

En sådan undersøgelse vil:

– øge gennemsigtigheden
– styrke tilliden
– skabe bedre journalistik
– og bidrage til et mindre polariseret Danmark
– mindske næring til antisemitisme og dens gennemslag i den offentlige debat.

Public service-medier er fundamentet for vores fælles demokratiske samtale.
En uvildig undersøgelse skal sikre, at dette fundament står stærkere.