Kriterier

Her præsenterer vi de 14 kriterier, som efter vores vurdering bør indgå i en uvildig gennemgang af DR’s dækning af konflikten i Mellemøsten. Kriterierne er formuleret som konkrete arbejdspunkter for en kommission, der skal undersøge systematik og redaktionelle valg.

Kriterierne bygger på i alt 50 dokumenterede eksempler på skæv dækning.

1. Sandhedspligt og retvisende information

Kommissionen bør undersøge, om DR lever op til sandhedspligten — mediernes grundlæggende forpligtelse til at bringe korrekte, verificerede og retvisende oplysninger. Det indebærer, at faktuelle udsagn skal være dokumenterede, at centrale oplysninger ikke må udelades, og at journalistiske vurderinger tydeligt skal adskilles fra fakta. Undersøgelsen bør vurdere, om der forekommer fejl i fremstillingen af fakta, brug af forkerte oplysninger, eller præsentationer, hvor fakta og fortolkning glider sammen på en måde, der kan vildlede DR’s brugere.

Dette kriterium omfatter blandt andet:

• om faktuelle påstande kontrolleres før publicering
• om DR gengiver fakta korrekt, uden forvanskning eller misforståelser
• om journalistens egne tolkninger tydeligt adskilles fra fakta
• om videregivne oplysninger stemmer overens med de kilder, de påstås at bygge på
• om fejlagtige eller misvisende oplysninger optræder i en systematisk form

Kriteriet knytter direkte an til presseetik og public service-forpligtelsen om at levere objektiv og retvisende information.

2. Kildekritik over for konfliktparter og politiserede kilder

Kommissionen bør undersøge, hvordan DR håndterer kilder med tydelig interesse i konflikten, herunder Israel, Hamas, andre af konfliktens aktører, politiserede FN-organer og NGO’er. Det bør vurderes, om udsagn fra begge sider af konflikten i samme grad markeres som partsindlæg, og om DR systematisk indhenter uafhængige eller modgående kilder.

3. Redaktionel balance i vinkling og kildevalg

Kommissionen bør undersøge, om DR sikrer redaktionel balance i artikler og indslag, hvor én part eller kilde fremsætter stærke påstande, anklager eller vurderinger. Det bør vurderes, om journalistiske modspørgsmål, alternative kilder eller modperspektiver inddrages i tilstrækkelig grad, så dækningen er i overensstemmelse med public service-kravet om alsidighed og upartiskhed.

4. Samtidighed og genmæle

Kommissionen bør undersøge, om DR konsekvent giver parter i konflikten mulighed for at fremføre relevant genmæle i samme indslag eller nyhedsflow, særligt ved alvorlige anklager. Det bør vurderes, om presseetikkens krav om samtidighed efterleves, og om den anklagede part reelt får en rimelig mulighed for at komme til orde i det samme redaktionelle forløb.

5. Håndtering af tal, statistik og humanitære påstande

Kommissionen bør undersøge DR’s brug af tal om døde, sårede, nødhjælp, sult og hungersnød. Det bør vurderes, om tal faktatjekkes og kontrolleres for logisk og matematisk sammenhæng, om usikkerhed tydeliggøres, og om alternative estimater præsenteres, når de findes.

6. Formidling af tabstal fra Hamas og tilknyttede myndigheder

Kommissionen bør specifikt undersøge DR’s praksis for at gengive tal fra Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder og relaterede organer. Det bør vurderes, om formidlingen er tilstrækkeligt kritisk, herunder:

• om forholdet mellem dræbte civile og kombattanter kommunikeres tydeligt og troværdigt
• om usikkerheder og interessekonflikter forklares
• om alternative kilder og estimater præsenteres side om side
• om DR tydeligt skelner mellem verificerede oplysninger, partsoplysninger og vurderinger

7. Udeladelser og fravalg af væsentlig kontekst

Kommissionen bør undersøge, hvilke væsentlige forhold der ofte udelades i DR’s dækning. Det gælder blandt andet historiske forløb, fredsforslag, raketangreb mod Israel, interne palæstinensiske forhold, geopolitiske relationer og Israels interne pluralisme. Der henvises til særskilt oversigt med konkrete eksempler. Læse mere.

8. Anvendelse af juridiske begreber og anklager

Kommissionen bør undersøge, hvordan DR anvender begreber som krigsforbrydelser, folkemord og etnisk udrensning. Det bør vurderes, om anklager bygger på et dokumenteret grundlag, om folkeretlige uenigheder formidles, om der er tilstrækkelig alsidighed i valg af eksperter, og om den anklagede part gives mulighed for samtidig genmæle.

9. Valg og brug af eksperter og analytikere

Kommissionen bør undersøge sammensætningen af DR’s ekspertkilder. Det bør vurderes, om der forekommer systematisk overvægt af bestemte perspektiver, om eksperters politiske engagementer oplyses, og om alternative faglige synspunkter får tilstrækkelig plads.

10. Historisk fremstilling af konflikten

Kommissionen bør undersøge DR’s formidling af konfliktens historie, herunder delingsplaner, tostatsløsninger, palæstinensiske afvisninger og tidligere fredsprocesser. Det bør vurderes, om centrale begivenheder gengives retvisende og afbalanceret.

11. Vinkling, overskrifter og kausalitet

Kommissionen bør undersøge, om DR’s rubrikker, overskrifter og indledninger giver et korrekt billede af årsag og virkning, blandt andet i dækningen af raketangreb mod Israel, gengældelsesangreb, våbenhviler og brud på dem.

12. Billedbrug, billedtekster og visuel framing

Kommissionen bør undersøge DR’s brug af billeder, grafik og speak. Det bør vurderes, om den visuelle formidling skaber ensidig følelsesmæssig framing, og om billedtekster og speak er faktuelt korrekte, og om billedvalg kan give indtryk, som ikke kan underbygges af det dokumenterede grundlag.

13. Udokumenterede årsagspåstande og stereotype forklaringsmodeller

Kommissionen bør undersøge, om DR i sin formidling anvender årsagspåstande og forklaringsmodeller, der ikke er dokumenteret, eller som ensidigt placerer ansvar og motivation hos én part uden tilstrækkeligt belæg. Det bør vurderes:

• om komplekse hændelsesforløb reduceres til simple forklaringer
• om påstande om hensigter, strategier eller motiver fremsættes uden dokumentation
• om bestemte aktører konsekvent tillægges stereotype roller (f.eks. som entydig aggressor eller entydigt offer)
• om alternative forklaringer eller modstående oplysninger udelades

14. Fejl, rettelser og redaktionel læring

Kommissionen bør undersøge DR’s praksis for at erkende, rette og formidle fejl. Det bør vurderes, hvor synlige rettelser er for brugerne, om alvorlige fejl håndteres tilstrækkeligt, og om der kan spores systematiske mønstre. Det bør desuden undersøges, om det har den ønskede konsekvens, når en klager får medhold i en ankesag, behandlet af DR’s brugerredaktør og godkendt af DRs generaldirektør, eller når brugerredaktøren af egen drift kommer med anvisninger og retningslinjer.